Underholdning
5. oktober 2013

Sissel-Jo Gazan: Fandt kærligheden på Facebook

Forfatteren Sissel-Jo Gazan hedder nu også Reid til efternavn. Hun er nemlig blevet gift med sin gamle ungdomsflamme. Det startede alt sammen med et kærlighedsbrev uden afsender.
Af: redaktionen
https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1333_sissel-jo_gazan_fandt_kaerligheden_paa_facebook.jpg

Sissel-Jo Reid Gazan har fundet sammen med sin gamle ungdomsflamme, som hun – indtil for nogle år siden - ikke havde set i 15 år. Det fortæller den 39-årige succesfulde forfatter, der er aktuel med bogen ”Svalens graf”.

Australske Mark og Sissel-Jo var kærester i tre varme sommermåneder for 15 år siden, men det gled ud. To år efter skrev han så et fantastisk kærlighedsbrev til hende, men der var ingen afsender.

Mie Moltke og Lai Yde fra Vild med dans: Vi skulle IKKE score hinanden!

- Det er det mest fantastiske kærlighedsbrev, jeg nogensinde har fået, og jeg tænkte: ”Mærkeligt, at han vil sige alt det, men jeg må ligesom ikke sige noget tilbage.” Jeg har altid haft det i mine gemmer, men jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle noget med ham igen. Jeg havde jo min datters far. Og mange andre kærester før og efter. Jeg har ikke ligget på den lade side. Men det der brev har ligesom altid været der, siger Sissel-Jo Reid Gazan.

FANDT HENDE PÅ FACEBOOK
Men 15 år senere skete der så alligevel noget. Mark oprettede en profil på Facebook og fandt hende.

- Han var nysgerrig efter at se, hvad der var sket med mig. Sjovt nok havde jeg lige besluttet mig for, at Lola (hendes datter, red) og jeg skulle tre måneder til New Zealand og Australien. Han sagde: ”Jeg har et hus ved Melbourne, jeg er der ikke så tit, så I må gerne bo der.” Før vi tog af sted, skrev jeg til ham, at han ikke skulle tro ”noget”. Man går ikke tilbage til en fuser! Rigtig indbildsk… Så skrev han helt vildt sjovt tilbage, at det godt nok var ærgerligt, for han havde ellers indrettet et rum nede i kælderen, hvor han havde tænkt sig at lænke mig til væggen, griner hun.

Læs også: Ellen Hillingsø kalder sit ægteskab for ”et supermatch”.

Sissel-Jo Reid Gazan havde på tidspunktet en anden kæreste, som hun havde aftalt, skulle støde til hende i Australien. Men det var pludselig ikke så interessant mere.

- To dage før min kæreste kom, sagde Mark ”I’m madly in love with you”. Da min kæreste kom, blev jeg nødt til at sige det til ham lige med det samme. Han var heldigvis helt vildt cool. Mark var rejst, for han var skide jaloux. Efter to uger sagde min kæreste: ”Jeg synes, du skal prøve at tage væk med ham, for det kan ikke blive ved, du kan ikke få os begge to.” Så jeg tog af sted med Mark og Lola en weekend. Da vi kom tilbage om søndagen, var der bare ikke noget at gøre. Min kæreste tog det i stiv arm. Han fløj tilbage. Vi har stadig et fint forhold, siger hun.

Læs mere om:

Læs også