Louisa Lorang jagter det grønne guld i nyt program
Squash, ribs og rabarber direkte fra haven. Ja, selv ukrudtet bliver brugt, når der eksperimenteres i køkkenet. Vi hjemmedyrker som aldrig før, og det nye nordiske køkken har i den grad fået øjnene op for de urter, frugter, bær og grøntsager vi selv dyrker eller finder i grøftekanten.
D. 19. august kl. 20.50 går det nye madprogram ”Jagten på det grønne guld” i luften på TV 2. FEMINAs egen madskribent Louisa Lorang er vært og inviterer os med indenfor hos en række mennesker, der alle brænder for at fremtrylle specialiteter af deres egne råvarer.
- Jeg har været virkelig positivt overrasket over, at folk bruger så meget energi på at fremelske en råvare. At de plukker deres egne ting og så eksperimenterer med, hvad man kan gøre ved det. Hvad gør man for eksempel, hvis man har haven fuld af squash, spørger Louisa Lorang.
Forelsket i haver
- Alle de mennesker, vi har besøgt, har været enormt åbne, enormt madglade og har boet nogle fantastiske steder. Så jeg er blevet helt forelsket i rigtig mange haver, erkender Louisa Lorang.
- Der var mange af de her steder, hvor jeg tænkte, her bliver vi lige et par dage og spiser og hænger ud og hygger i køkkenet, siger Louisa Lorang.
Louisa Lorang: En trang til selv at dyrke
”Jagten på det grønne guld” spænder over seks programmer, hvor vi hver gang møder tre nye ildsjæle, der viser os hemmeligheden bag deres specialitet. I sin egenskab af professionel kok giver Louisa Lorang inspiration til, hvordan opskrifterne kan gøres endnu bedre. Men programmerne har også givet Louisa Lorang inspiration til selv at dyrke sine råvarer på trods af, at hun ikke har nogen have:
- Jeg bor midt i byen, og har de sidste syv år haft drueagurker i vinduet. Men for første gang har jeg i år måtte give mine planter væk, fordi vi var væk over sommeren. Så jeg får ikke nogle agurker, siger Louisa Lorang.
- Og jeg må indrømme at efter det her program, der har jeg fået lidt åndenød, siger Louisa Lorang og fortsætter: Så jeg har sagt til min mand, at vi nok bliver nødt til at skaffe os et kolonihavehus, for jeg kan virkelig mærke, at jeg har et behov for at dyrke noget, indrømmer Louisa Lorang.