Du har besluttet at gå hen til ferniseringen

Der hænger en enorm plakat ved indgangen til galleriet. Det er det samme billede som på invitationen, og ordet “Immaculata” står skrevet tværs hen over det. Du er i alt fald på rette sted.

Du går indenfor og bliver overrasket over den dæmpede, nærmest intime belysning. Der er kun spots på de store billeder på væggene. Der er ikke propfyldt, men der står alligevel mange mennesker i klynger rundt omkring og sludrer, drikker champagne og nyder kunsten.

Du går hen til det nærmeste billede. Det er et fotografi, der ligner en moderne udgave af Georgia O’Keefes blomsterbilleder – dem, der ligner vaginaer. Men denne kødfulde, røde blomst kunne godt være den ægte vare. Du ser nærmere på billedet og er lige ved at udstøde et hvin: Det er ikke en blomst, du kigger på, men skamlæber. Du ser dig omkring. Er der andre, der har lagt mærke til det og er blevet lige så forbløffede som dig? Så læner du dig igen frem. Du kan ikke lade være med at være dybt fascineret. Jo, den er god nok. Det er en kusse, der hænger der på væggen. Eller også har du taget helt fejl. Måske har du bare en beskidt tankegang. Du skynder dig videre til det næste billede. Åh, gud ... Dette billede forestiller en kvindes nøgne underliv fra talje til hofter. Kvinden sidder afslappet tilbagelænet med let spredte ben. Mellem dem er der en tyk, frodig sort busk. Hendes ene hånd hviler afslappet på inderlåret. Du gør en synkebevægelse. Posituren virker både naturlig og stærk. De næste billeder er farvejusterede, så huden gløder. Alle er variationer over det samme tema. Nogle af dem er taget så tæt på, at man kan se alle hudens detaljer og de fine hår på maveskindet. Andre er slørede, så kussen mere minder om impressionisternes roser og liljer i alle farver af rød, lyserød og brun. Til sidst kommer du til et stort billede. Det forestiller det meste af en kvindes underkrop. Hun ligger på ryggen på krøllede lagener med spredte ben. Hendes lyserøde kusse lyser op i en busk af kraftigt, mørkt hår. I baggrunden skimtes den svagt buende mave og det ene bryst med brystvorten strittende lige op i vejret. Det er slet ikke pornografisk. Der er noget intimt, nærmest ærbødigt i den måde, hendes krop fremstilles på.

Du fører hånden op til halsen. Til din overraskelse sveder du let. Du står stadig og stirrer, da nogen rører let ved din arm. “Kan du lide billederne?” spørger en stemme lavmælt ved dit øre. Det er kvinden fra barens dametoilet, hende, hvis ansigt er på plakaten.

“Åh, hej! Ja, det er meget originalt,” stammer du.

“Er det dig, der er kunstneren? Jeg mener, fotografen?

Var det svært at få modellerne til at, øh, posere?”

Du lyder som en plaprende idiot, men du kan ikke gøre det for det. Den kvinde gør dig nervøs.

Hun ler. Hendes latter er dyb og hæs. “Ikke specielt. Faktisk har jeg hørt, at det var en fornøjelse at arbejde sammen med denne model.”

Nu er du forvirret. Hun lægger en hånd på din lænd og drejer dig om mod et billede, der hænger i hjørnet. Du stirrer forbløffet. Det er hende. Kvinden på fotografiet kigger stolt ud på beskueren med hagen højt løftet. Brysterne trodser fuldkommen tyngdeloven, og mellem dem dingler et sølvkors. Hun sidder på en sofa. Det ene ben er afslappet udstrakt, og det andet er slynget over sofaens armlæn.

Du aner ikke, hvad du skal sige, men efterhånden får du fremstammet: “Er det dig, der er Immaculata?”

“Det døbte min mor mig. Mine venner kalder mig bare Mac.” Du vender dig om mod hende – om ikke andet så for at fjerne blikket fra fotografiet på væggen – og lægger mærke til hendes øreringe. De har vedhæng af små kranier i sølv og sort.

“Nå, hvad synes du?” spørger hun og tvinger dermed din opmærksomhed tilbage til de ufatteligt intime billeder. Nogle af dem er over to meter høje.

“De er ... de er sandelig noget for sig,” stammer du.

“Jeg har aldrig set noget lignende.”

“Tak,” siger hun bare. “Jeg er også glad for dem.”

“Det er modigt af dig at fremstille dig selv på den måde. Det ved jeg ikke, om jeg ville kunne.”

“Hvorfor ikke?” spørger hun og vender sig igen om mod dig. Når hun ser på dig, er det, som om der ikke er andre i lokalet.

“Det ved jeg ikke. Det er så ... intimt.”

“Ja, det er det,” siger hun. “Men det er også befriende.

Det var faktisk helt berusende.”

“Var du slet ikke genert eller flov?”

“Slet ikke. Og Cat gjorde det let for mig.”

“Cat?”

“Fotografen. Hun arbejder sammen med Jan Kollwitz.

Det er ham, der er stjernen, men han siger, at det er hende, man skal holde øje med.” Hun lyder, som om du burde vide, hvem hun taler om, og navnet ringer da også en klokke.

“De er her et eller andet sted. Hov! Når man taler om solen ...” Mac løfter sin elegante arm og gør tegn til et par, der står i den anden ende af lokalet. Kvinden er omringet af mennesker og modtager komplimenter og kindkys i et væk, mens manden holder sig lidt i baggrunden og smiler stolt. Han er ikke tiltrækkende på den konventionelle måde, dertil er hans ansigtstræk for ujævne, og øjnene ligger dybt i deres huler. Men han er flot på antihelte-måden. Han er afslappet klædt i jeans og en grå sweater med rund hals. Hun er noget yngre. Det skinnende hår er klippet i en skrå frisure, og hun er enkelt klædt i en perlegrå silkekjole med smalle, sorte jeans indenunder og flade, mønstrede sko. Hun vender sig hele tiden om mod sin partner og ler op mod ham, mens hun puffer til ham.

“De er et flot par,” siger du. Mac ler sin hæse latter.

“Den var god! Men det er der mange, der tror.”

Nu er du endnu mere forvirret. “Hvorfor er det så sjovt?”

“Cat er lesbisk, og Jan er meget, meget hetero. I øvrigt er han hendes mentor. Det har han været et

stykke tid nu; hun er med på mange af hans opgaver.

Det her er hendes afgangsudstilling. Nu har hun en master i kunst.”

Du kan lige akkurat nå at lægge ansigtet i de rette folder, før Cat kommer over til jer med Jan i hælene.

“Åh, tusind tak,” udbryder Cat og giver Mac et knus. “Jeg troede aldrig, at jeg skulle slippe væk!”

“Tillykke med udstillingen,” siger du.

Hun smiler bredt. “Enten får censorerne et hjerteslag, eller også får jeg topkarakter. Vi er ikke sikre på, hvilken vej det hælder.”

Mac smiler igen, så skønhedspletten på hendes ene kind bevæger sig opad. “Min veninde her spurgte, hvordan det føltes at udstille sig selv på den måde. Jeg sagde, at jeg kun kan anbefale det.”

“Nu er du jo også danser og derfor ekshibitionist af natur,” siger Cat drillende. Hun vender sig om mod dig. “Mac er en gammel ven. Jeg ville lave noget eksperimenterende, og det er noget, vi har gået og snakket om et stykke tid. Og hun var med på at give den fuld skrue. Men i virkeligheden er det Jan, der er eksperten i at fotografere kvindekroppe.”

“Du overdriver,” siger Jan og ser forlegen ud. Det kan du godt lide ham for.

Cat vender sig om mod dig. “Du kan jo prøve, hvis du er interesseret.”

Mac smiler drillende og udfordrende. “Det kunne jo være, du kunne lide det.”

Du ryster instinktivt på hovedet.

“Du skal ikke bilde mig ind, at du slet ikke er fristet,” siger Mac.

“Jeg mener det,” indskyder Cat tankefuldt. “Jeg tror, at du kunne være et godt emne.” Nu kigger de alle tre på dig, og du får helt sommerfugle i maven.

“Jan, ville hun ikke være perfekt til den sort-hvide serie, du er i gang med? Se lige hendes hud!” siger Cat.

“Hallo, jeg står altså lige her,” siger du forfjamsket, men samtidig smigret.

Cat ler. “Nå, jeg må hellere mingle. Der er folk, jeg skal tale med, og investorer, der skal smigres. Mac, går du ikke med? Jeg kunne godt bruge lidt støtte. Jan, hvorfor fortæller du ikke den skønne kvinde lidt mere om dit projekt?” En lille gruppe af entusiastiske beundrere kalder på hende, og hun går.

Mac tager dig om håndledet. Hendes hænder føles kølige mod din hud. “Tænk nu over det, chica. Det ville være skønt at se ... mere til dig.” Så følger hun efter Cat.

I står tavse tilbage. Det virker ikke, som om Jan har travlt med at bryde tavsheden. I stedet lader han langsomt sit blik glide over dit ansigt og din krop, som om han prøver at indprente sig dit udseende. Du begynder at blive lidt utilpas, men det er samtidig også mærkeligt spændende at blive udsat for så intens en undersøgelse. Sekunderne går, og du ved ikke, hvad du skal sige. Men så er det, som om han træffer en beslutning.

“Cat har ret,” siger han. “Du ville være et godt emne.

Der er noget ved din halskurve ... “ Han ser igen indgående på dig. “Nå, tror du, at du ville være interesseret?”

“Uha, nej. Det er ikke lige ... Det kan jeg ikke ...”

“For hvis du er, så vil jeg gerne fotografere dig.”

“Vil du?”

“Ja, selvfølgelig. Måske ikke lige på den her måde,” siger han og slår ud med armene mod de yppige nøgenbilleder på væggene. “Det her er mere Cats stil.

Jeg er i gang med en serie, der måske ligner den på visse måder, men udtrykket og det stoflige er helt anderledes. Det er et studie i forskellige kropsdele.”

“Nå?”

“Som nu for eksempel halsen.”

“Halsen?” gentager du og føler dig tåbelig, da du uvilkårligt fører hånden op til den.

“For mig er det meget mere pirrende at fokusere på noget andet end de indlysende erotiske dele af kroppen. Halsens kurve, det sted, hvor armen bøjer, eller mellemrummet mellem et par bare tæer. Det kan være meget mere seksuelt end kønsorganerne. Forstår du, hvad jeg mener?”

Du nikker halvt.

“Det kan være måden, et kraveben buer på, eller en lægmuskel, der strammes. Og alle de steder på kroppen, hvor man næsten aldrig rører ved huden. De steder, der næsten aldrig mærker solens lys. For eksempel her,” siger han og tager din hånd. Så vender han din arm om og lader tommelfingeren løbe hen over den bløde hud i din albuebøjning. Du gyser let. “Det er den slags, der fascinerer mig.” Den lidt skurrende stemme dør hen. Så ryster han på hovedet, som om han kommer til sig selv og hører sin egen stemme for første gang.

“Undskyld,” siger han med et afvæbnende smil, der fuldkommen overrumpler dig. Det forvandler ham omgående fra stærkt følelsespræget kunstner til noget meget lettere tilgængeligt.

“Jeg bliver så let revet med. Det må have lydt som noget værre indbildsk vrøvl. Jeg er bedre til at udtrykke mig med et kamera.”

“Nej, nej. Det er faktisk ret interessant. Jeg har aldrig tænkt over det på den måde.” Han har ret. Der

er virkelig noget erotisk over de forsømte steder på kroppen.

“Nå, hvad siger du? Vil du lade mig tage nogle billeder?”

Du ryster instinktivt på hovedet. “Jeg ved ikke rigtig ...”

“Det er ikke nøgenbilleder. Du får noget på. Og jeg fotograferer kun herfra og op.” Han fører armen hen over sit bryst. “Og så måske en arm eller en læg, hvis det er i orden med dig.”

Du rømmer dig. Tanken om at blive fotograferet af denne mand er spændende og smigrende. Det kunne måske være sjovt, så længe folk bare aldrig fandt ud af, at det var dig. Og hvis du ikke behøvede at være helt nøgen, ville det jo heller ikke være så pinligt, vel? Det er ikke hver dag, en professionel fotograf tilbyder at tage billeder af en. Du kunne altid bede Melissa om at gå med. Hun ville nyde det. Og hvis du skulle skifte mening på et senere tidspunkt, kan du altid høfligt afslå tilbuddet.

“Tja, hvorfor ikke?”

“Alle tiders!” udbrød han. “Det bliver herligt. Lad os komme af sted.”

“Hvad? Nu?” kvækker du.

“Ja, hvorfor ikke? Jeg længes efter at komme væk herfra. Der står en anmelder derovre, som kun venter på at få lov til at kede mig til døde.”

“Lige et øjeblik. Hvordan kan jeg være sikker på, at du ikke er en seriemorder, der vil lægge billeder af mit parterede lig ud på Facebook. Hvor skal vi hen?”

Han ler. “Hvis det vil gøre dig mere tryg, kan vi jo bede Cat om at tage med, når hun er færdig med at mingle. Jeg kunne godt bruge lidt hjælp med at skære dine lemmer af.”

Da han ser dit ansigtsudtryk, giver han sig, trækker sin pung op af lommen og rækker dig et visitkort. Under navnet Kollwitz og et mobilnummer står adressen på hans atelier. Det er vist lige rundt om hjørnet, hvis du ikke tager fejl. Du vender kortet om. På bagsiden er der et billede af Angel Dean. Du genkender portrættet – det er en sort-hvid udgave af det, der var på forsiden af Cosmo for nogle måneder siden.

“Har du taget det?”

Han nikker.

“Seriøst? Hvis det er sådan nogle mennesker, du fotograferer til dagligt, hvad vil du så med mig?”

“Hvorfor skulle jeg ikke ville fotografere dig?” spørger han.

Du stirrer på ham, mens din hjerne arbejder på højtryk. Skal du tage imod tilbuddet? Du ser dig om efter Mac og Cat. Du kunne jo også blive hængende lidt og se resten af udstillingen. På den anden side føler du dig ikke helt hjemme her. Måske ville det være bedre at gå tilbage til baren og få dig en sidste drink (og et kig mere på den lækre bartender).

Dette er fortsættelsen af den erotiske novelle "En kvinde går ind på en bar..." - læs med fra starten her