Redaktionen indrømmer: Tv-serier vi ikke vil gribes i at se

Mette, kulturredaktør: Oversminkede teenagetøser & tåbeligt plot
På en eller anden måde er jeg kommet til at se hele første sæson af Pretty Little Liars, der handler om en gruppe teenagepiger, der får sms’er fra en mystisk A. A mobber dem og de bliver presset ud i at undersøge nærmere, hvad der skete med deres veninde Alison, som blev myrdet. Plottet giver ingen mening, pigernes makeup og øreringe vejere tungere end skuespiltalentet, og som 36-årig er jeg helt sikkert ikke målgruppen. Alligevel sniger jeg mig til at se den, og nu er anden sæson kommet – gæt, hvem der allerede er i gang med den… Don’t tell!

Dorthe, redaktionschef: For god til den slags (næsten…)
Jeg ser ikke reality-tv (løgn). For kommer jeg forbi et afsnit af For lækker til Love, så bliver jeg hængende. Jeg er frastødt og fascineret af unge mennesker, der i fuld alvor mener, at man kan finde en at elske ved at have et eksakt mål for, hvor stor hendes numse må være! Eller mene, at man skal leve som en prinsesse og derfor kun vil date mænd, der tjener mange penge, så han kan forkæle hende. Tjen dog dine egne penge – det er endnu federe tænker jeg og ser videre… Dybest set handler det vel bare om, at jeg kan sidde og forarges og føle mig lidt klogere og bedre (ikke særligt sympatisk).

Julie, udviklingsredaktør: Tuder til følelsesporno
Jeg har en (indtil nu) hemmelig fetish: Ghost Wisperer. Og før I begynder med "tyndt koncept", "sygt urealistisk" og "følelsesporno", vil jeg bare sige, at jeg ved det godt! Det er virkelig ikke en god serie, men jeg kan simpelthen ikke holde mig fra den. Som dårligt julekalenderchokolade lokker den mig, og jeg skamnyder hvert et gennemskueligt sekund – fra første anslag, hvor man stort set ved, hvad der skal ske i resten af afsnittet, til klimakset, når over-stylede Jennifer Love Hewitt leder en stakkels hvileløs ånd mod lyset – og jeg ALTID tuder.

Emilie, webredaktør: Skodserier i store mængder
Åh, hvor skal jeg begynde? Har set næsten alle afsnit af De unge mødre, har ammet og tudet mig igennem 9 sæsoner af Greys hvide verden og har en styg svaghed for alt, hvad der indeholder vampyrer, varulve, hekse og deslige, så Buffy, Heksene fra Warren Manor, The Vampire Diaries osv. sluger jeg råt. Når ingen kigger, naturligvis…

Tine, journalist: Prærienostalgi
Jeg elsker "Det lille hus på prærien". Det gik for alvor galt, da jeg var på barsel. Hver eftermiddag hang jeg foran fjernsynet med barnet hængende ved brystet og levede mig dybt ind i præriehyggen. Far, mor og børn. Det primitive liv, hvor mor fikser hjemmet, mens far lige knalder en bjælkehytte op. Tingene er jævnligt ved at gå gruelig galt - både ulvene og indianerne og katastroferne kommer, og købmandens forkælede datter er tarvelig og mobbende - men det ender altid lykkeligt. Det er verden af i går. Og jeg ville nok ikke have brudt mig om at have været der i virkeligheden.

Mie, redaktionskoordinator: Timer om ingenting
Jeg sluger alt reality og er egentlig ikke bleg for at indrømme det. MEN.. da Big Brother 2013 rullede over skærmen, blev jeg alligevel lidt flov over at indrømme at jeg så så virkelig ligegyldigt tv. Så meget kan folk heller ikke tage sig til, når de er lukket inde døgnets 24 timer i et hus… Men jeg var hooked! Så hooked at da David røg ud for vold, var jeg så rasende, at jeg overvejede (men kun overvejede) ikke at se det mere, for HAN var jo den rigtige vinder.

Rikke, journalistpraktikant: Trekantsdrama med hugtænder
Jeg blev suget ind i hugtænder, kærlighed og intriger, da The Vampire Diaries rullede over skærmen. To vampyrbrødre forelsker sig i den samme pige, som ikke er vampyr og til forveksling ligner deres tidligere kæreste på en prik, og så spiller trekantsdramaet ellers. Fordi hugtænder og udødelighed ikke er nok, er der selvfølgelig også et par varulve og hekse med. Plottet bliver vildere og vildere, og skuespillerne kan ikke helt gå for at være 17 år, alligevel er der INGEN, der skal forstyrre mig, når min serie går i gang!
Rikke