Psykolog: Vi har brug for ikoner som Diana

– Vi har brug for dem, fordi alle kvinder kan genkende noget i sig selv fra disse ikoner, og på den måde bliver de den usynlige veninde. Vi kender det fra børn, som har det med at have en usynlig ven, som er et image af dem selv, og som de taler om og med. I tilfældet Diana oplevede hun de samme ting, som genspejler mange af Europas kvinder – at ofre sig for en mand, kaste sig forelsket ind i et ægteskab, blive skuffet og tage konsekvensen. Især fordi hun i modsætning til sin temperamentsfulde svigerinde Fergie opførte sig så pænt og naturligt, som det var muligt under omstændighederne, siger Camilla Holst.

LÆS OGSÅ: Sådan mødte Diana sit livs kærlighed

– Diana og lignende ikoner repræsenterer noget, der altid er brug for til at identificere sig med. Jeg tager dem gerne frem som rollemodeller, når jeg får klienter, især unge kvinder, med lavt selvværd, og bruger deres skæbne til noget, de kan udvikle sig sammen med. Vi kender det fra børneforskning, hvor vi kalder det den indre dialog, og den tilsyneladende overfladiske idoldyrkelse kan bruges på samme måde til at fremme noget i én selv, og det er mere værd, end hvad der står i tusind bøger, siger Camilla Holst.

LÆS OGSÅ: Dianas umulige drøm: Hun ville bare elskes

Men hvorfor prinsesse Diana blev så stort et ikon, skal ikke kun ses i den ophøjede glamour, der altid omgiver de kongelige, men også i den måde, hun tacklede sin rolle som kendt person på.
– Hun gjorde det, som mange kvinder drømmer om: At hjælpe verden, at være noget for andre mennesker. Det gav hende en masse sympati og blødgjorde hende som menneske i forhold til sin kongelige status, så hendes gerninger både var forbilledlige og opnåelige, siger psykolog Camilla Holst.