Hokkaido-pizza med citronolie
Hokkaido-pizza med citronolie til 4 personer
PIZZADEJ
25 g gær
4 dl koldt/lunkent vand
1 spsk. olivenolie
2 tsk. salt
600 g pizzamel
FYLD
¼ middelstor hokkaido, skrællet og i tynde skiver
2 store løg i ultratynde skiver
2 dl cremefraiche 18 %
250 g frisk mozzarella
salt og peber
frisk rosmarin
TOPPING
1 spsk. citronolie
1 spsk. flydende honning
saft fra ½ citron
Opskrift - sådan laver hokkaido-pizza med citronolie
1. Opløs gæren i vandet, og rør olie og salt i. Rør melet i lidt ad gangen, til du har en smidig dej, der kan æltes på bordet. Stil den tildækket til hævning i mindst 1 time på bordet eller i køleskab 3-4 timer. Gør imens fyldet klar. Brug et mandolinjern, hvis du har det, så skiverne bliver helt tynde.
2. Del dejen i fire portioner, og rul dem ud på et meldrysset bord. Smør dem med cremefraiche, og fordel løg og hokkaido over i et tyndt lag. Pluk osten i mindre stykker, og læg dem øverst. Krydr med salt, peber og frisk rosmarin. Bag pizzaerne i en meget varm ovn, ca. 225° og evt. på pizza-sten, i 10-15 minutter. Ved varmluft kan der bages to ad gangen. Pisk olie, honning og citronsaft sammen, og kom lidt på den varme pizza.