Squash-pasta med ragout af svinekød
Foto: Anders Schønnemann
Squash-pasta med ragout af svinekød til 2 personer (25 min)
Jeg gør normalt ikke reklame for produkter eller websites, men jeg elsker min spiralizer, som kan lave både grøntsagsspaghetti og tagliatelle, og som er købt hos
Har du ikke sådan én, kan du bruge en tyndskræller.
INGREDIENSER
300 g svinekød i strimler
olivenolie
1 løg i tynde både
3 fed hvidløg i tynde skiver
2 spsk. tomatpuré
1 dl hvidvin
1 dl vand
salt og peber
et nip sukker
lidt plukket timian
1 stor squash
lidt olivenolie
høvlet parmesan
TILBEHØR
salat
Opskrift - sådan laver du squash-pasta med ragout af svinekød
1. Steg kødet i olie på en varm pande. Kom løg og hvidløg ved, og lad dem blive bløde. Tilsæt tomatpuré og hvidvin, og lad det koge op. Tilsæt vand, og kog op igen. Smag til med salt, peber, sukker og timian.
2. Lav imens tynde strimler af squash på en spiralizer eller ved hjælp af en tyndskræller (eller riv squashen).
3. Vend squash-pastaen med saucen; smag til igen, og servér straks toppet med olivenolie, parmesan og peber.
4. Servér salat til.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
ONSDAG: Burger med spinat, slaw og gedeost - Få opskriften her
FREDAG: Lammeskank med blød polenta - Få opskriften her