Lars Ranthe: Fik en depression
Lars Ranthe drømte om at blive skuespiller allerede som helt ung, og kom ind på Odense Teaterskole i første hug. Men selvom det umiddelbart kan lyde som en nem vej ind i faget, har det ikke altid været nemt for den 44-årige skuespiller. Det fortæller han til FEMINA i denne uge. For da han startede på teaterskolen, blev han overhalet indenom af livet.
- Jeg fik en depression, mens jeg gik på skolen. Jeg var stresset og havde været igennem en ulykkelig kærlighed, som jeg ikke havde dealet med. Jeg spillede fem-seks forestillinger af gangen og gik samtidig meget i byen, og til sidst knækkede mit system sammen. Jeg var helt væk i tre måneder, spiste ikke, sov ikke om natten … Jeg lå bare helt tom og kunne ingenting. Og tænkte, at det hele kunne være lige meget. Fuldstændig grundulykkelig, siger Lars Ranthe.
Kom styrket ud
Alligevel havde han under sin depression hele tiden en fornemmelse af, at det også var godt.
- Det er jo ikke dårligt. Det er jo ikke noget, dit system gør for at være ond ved dig. Det fortæller dig tværtimod: Hey, tag lige dig selv alvorligt! Prøv lige at komme til stede her i livet! Og bagerst i mit sind var den følelse hele tiden: At min depression også var godt for noget.
Han synes selv, han kom styrket ud af sin depression. Han valgte ikke at tage medicin for sin depression, men valgte i stedet at gå til psykolog for at få grædt ud og stillet de eksistentielle spørgsmål.
- Jeg havde haft så meget damp på hele livet og måske ikke været så god til at mærke mig selv. Jeg ”teede” mig lidt, du ved, i min søgen efter en identitet. Og eftersom jeg var en god skuespiller, kunne jeg tage en identitet på, som jeg kunne blive så god til at spille, at jeg til sidst VAR min facade. Indtil underbevidstheden til sidst sagde: Hallo makker! Hvad har du gang i?