Mad
16. januar 2014

Kartoffelsuppe med kokosmælk og linser

Ugens tirsdagsopskrift er kartoffelsuppe med kokosmælk og linser. Få opskriften her
Af: Mai Knauer
kartoffelsuppe

Foto: Columbus Leth

Kartoffelsuppe med kokosmælk og linser til 4 personer (30 min)

Denne kartoffelsuppe er baseret på søde kartofler, som giver en god konsistens og raffineret smag INGREDIENSER til kartoffelsuppe 3 skalotteløg 2 fed hvidløg 1 spsk. olivenolie til stegning 3 cm frisk ingefær ca. 1 spsk. rød karrypasta 750 g søde kartofler 1 l kyllingebouillon 1 dåse kokosmælk 2 spsk. fiskesauce 2 spsk. saft af limefrugt 200 g grønne Puy-linser TILBEHØR til kartoffelsuppe 1 bundt frisk koriander godt brød PRØV OGSÅ: Kartoffelsuppe med røget laks og rugbrødscroutoner

Opskrift - sådan laver du kartoffelsuppe med kokosmælk og linser

1. Pil og hak skalotteløg og hvidløg, og steg dem et par minutter i olie i en gryde, uden at de tager farve. Skræl og riv ingefærstykket, og lad det stege sammen med løgene i 1 minut. Kom den røde karrypasta i, og steg 1 minut mere. 2. Skræl og hak de søde kartofler; kom dem i gryden sammen med bouillon, kokosmælk, fiskesauce og limesaft, og lad det koge i 10-15 minutter. Tag gryden af varmen, og brug en stavblender til at purere din kartoffelsuppe. Sæt suppegryden tilbage på den varme kogeplade, bland linser i, og lad dem koge i din kartoffelsuppe i ca. 15 minutter. Servér suppen i skåle med frisk koriander på toppen og godt brød til.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Perlebygsuppe med kødboller - Få opskriften her

Nudelsuppe med svinekød og grønkål - Få opskriften her

Muslingesuppe med kartoffelfritter og chilimayo - Få opskriften her

Tomatsuppe med ristet rødfisk - Få opskriften her

Læs også