Mandela - Vejen til frihed er en film, der skal ses
Mette Rou Lund
En af Nelson Mandelas pointer i filmatiseringen af den ikoniske selvbiografi Mandela – Vejen til frihed er, at det at elske falder mennesket mere naturligt end det at hade. Men der skal en helt speciel person til at kunne tilgive, når man ser de uretfærdigheder, der blev begået i Sydafrika under apartheid. Det kunne Nelson Mandela på et tidspunkt, hvor der var desperat brug for det.
Mandela (en overbevisende Idris Elba) går ind i fængslet som en krigerisk ung mand og ud igen som en gråhåret ældre herre, der kæmper for fred. Han må i mange år ikke se sine børn (ikke engang komme til sønnens begravelse) og ikke røre sin kone.
Instruktør Justin Chadwick vinkler på kærlighedshistorien mellem Winnie og Mandela, men igennem den ser man også den politiske. Winnie kommer til at repræsentere en anden måde at tackle uretfærdighederne på. Hun reagerer med had og hævnlyst, men det forstår man næsten bedre, end at en mand, der har siddet i fængsel i knap 28 år, kan gå ud derfra og sige: ”Jeg tilgiver”.
En smuk, vigtig og i sekvenser brutal film - dog ikke så brutal som virkeligheden. Filmen skal ses, og vi giver den 5 fine F'er. "Nelson Mandela - vejen til frihed" har premiere 23. januar.
Bonusinfo: Skuespilleren Idris Elba, som vi mest kender som Drug Lord Russell 'Stringer' Bell fra tv-serien The Wire, baserede sin version af den ældre Nelson Mandela på sin far – måden han bevægede sig og gestikulerede på. Faren døde i 2013, men han nåede at se filmen inden.