Skønhed
15. oktober 2021

Denne farve passer bedst til dine øjenbryn

Hvilken øjenbrynsfarve passer bedst til dig? Farvede øjenbryn er en nem måde at give ansigtet karakter på. Kosmetolog Ingrid Presttun Eide giver dig her de bedste råd til smukkede, farvede øjenbryn.
Af: Charlotte Hallbæck, Redaktionen
Øjenbrynsfarve - farve øjenbryn

Udgivet første gang 30. januar 2014. Foto: Unsplash

Der findes et utal af produkter, der kan hjælpe os med at få smukke, velplejede bryn – og er du lyshåret og lys i huden, er det særligt vigtigt at tilføre ansigtet karakter med lidt ekstra farve.

På den måde kan man dækker ”huller” og ar eller gøre dem mere markante eller regelmæssige.

Men det er ikke ligegyldigt hvilken nuance, du vælger. Det skriver norske kk.no.

- Farvemæssigt skal man vælge den farve, som er så tæt på dine egne bryns farve som muligt, siger Ingrid Presttun Eide, som er kosmetolog , makeupartist og daglig leder af makeupskolen Art Complexion i Norge.

Øjenbrynsfarve - Hvilken farve skal jeg vælge?

Hellere for lys end for mørk

Hvis du aldrig før har prøvet at fylde dine øjenbryn ud med farve, kan det være smart at starte med en tone, der er lysere end dine egne bryn, råder hun. På den måde kan du undgå at få unaturlige og ”hårde” øjenbryn, hvor man tydeligt kan se, de er farvet.

- Er du i tvivl, er det bedst at gå efter en halv tone lysere. På den måde får du fyldt brynene ud, uden at du ender i en øjenbrynskrise. Efter lidt øvelse kan du så prøve med en mørkere farve, siger hun.

Selv foretrækker Ingrid Presttun Eide en helt speciel farvenuance, når det gælder hendes bryn:

- Personligt går jeg ofte efter en farve, som har en lidt kold undertone, så man ikke ender op med et rødligt skær i brynene, for det kan hurtigt se ud som om, man har fået et sår.

Til gengæld anbefaler hun, at man som rødhåret sagtens kan vælge en lidt varmere nuance, da det harmonerer godt med det røde hår.

øjenbrynsfarve

Hvad gør man, hvis ens bryn er blevet for mørke?

Det er svært at redde brynene, hvis de er blevet farvet for mørke. Derfor er det en god idé at starte med en lysere farve og bygge farven op ved at farve brynene igen.

Hvor lang tid holder øjenbrynsfarve?

Øjenbrynsfarve holder normalt to til fire uger afhængigt af hvor meget du træner, sveder og går i bad.

Fyldige men naturlige øjenbryn

De sidste mange sæsoner har de fyldige bryn domineret modebilledet, så der er heller ikke noget i vejen for at gå efter et mere dramatisk look, så længe det stadig ser naturligt ud.

Én ting må man dog ikke glemme, advarer makeupartisten:

- En af de hyppigste fejltagelser jeg ser, er, at man glemmer at blande produktet ordentligt ind imellem hårene, efter man har påført det. Og så bliver resultatet mere teatralsk og meget hårdere, end hvis man sørger for at rede brynene igennem med for eksempel en mascara-børste, siger Ingrid Presttun Eide til kk.n

Læs mere om:

Læs også