Mad
31. marts 2014Æggekage med stegt flæsk
Denne uges hverdagsopskrifter byder på nemme retter der nemt kan ganges op, hvis I bliver flere om spisebordet. Her får du opskriften på æggekage med stegt flæsk
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
Æggekage med stegt flæsk til 4 personer (30 min)
Æggekage er ægte husmandskost og supernemt at lave. Og så kan det spises morgen, middag og aften! INGREDIENSER 20 g smør 1 spsk. solsikkeolie til stegning 200 g champignoner 2 skalotteløg 6 æg 6 spsk. piskefløde salt og friskkværnet peber 12 skiver stegeflæsk frisk koriander SALAT 1 hovedsalat 12 små tomater ½ agurk DRESSING 2 spsk. olie 1 spsk. hvid balsamicoeddike salt og friskkværnet peber TILBEHØR rugbrødOpskrift - sådan laver du æggekage med stegt flæsk
1. Rens champignonerne, og skær dem i kvarter. Pil og hak løgene. Steg begge dele gyldne i smør og olie på en pande. Pisk æggene let sammen med fløde, og krydr med salt og peber. Skru ned for varmen, og hæld æggeblandingen på panden. Rør forsigtigt med en grydeske, så æggemassen ikke brænder på. Bag æggekagen færdig ved lav varme eller i en 175 grader varm ovn i 15 minutter. 2. Steg flæsket på en tør pande. Krydr med salt og peber, og drys med koriander. 3. Salat: Skyl salaten, og bræk den i grove stykker. Skyl tomaterne, og skær dem i halve. Flæk agurken, fjern evt. de våde kerner, og skær den i skiver. Bland det hele i en skål. 4. Dressing: Rør ingredienserne til dressingen sammen, og hæld den over salaten. Servér æggekagen lun med ristet rugbrød og salat til.UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mørbrad i kokos med gulerødder og broccoli - Få opskriften her
Kylling med stegt salat og syltede løg - Få opskriften her
Spicy nudelsuppe med kæmperejer - Få opskriften her
Entrecote med couscous og bagte tomater - Få opskriften her