Stil
8. april 2014Ugens diy-idé: Lav en fin "gammel" skammel
En gammel slidt skammel kan forvandles til en trendy lille sag med nye træstammeben og et lækkert hæklet cover. Du skal kun et smut i skoven og derefter gribe fat i hæklenålen
Af: Pernille Albers
Følg Pernille Albers på pernillealbers.blogspot.com
DU SKAL BRUGE:
● 1 gammel skammel ● 3 tynde birkestammer/-grene ● Trælim ● Sav, kniv og skruer ● Hæklenål str. 10 ● 1 rulle Zpagetti-garn (navn: Hooked, farve rosa fra Panduro Hobby) ● Hæfteklammepistol SÅDAN GØR DU: Afmontér benene på din skammel. Skær tre små birkestammer i max 50 cm’s længde. Snit dem til, så de passer i hullerne fra skamlens oprindelige ben. Montér de nye ben med trælim og skruer skråt ind gennem stammen, så benene sidder godt fast i skamlens sæde. BETRÆK: Slå 3 luftmasker op. Saml til en ring 1. omg: 6 fastmasker (fm) i ringen 2. omg: 2 fm i hver maske = 12 m 3. omg: 2 fm i hver 2. m = 18 m 4. omg: 2 fm i hver 3. m = 24 m 5. omg: 2 fm i hver 4. m = 30 m Fortsæt med udtagninger i hver omg: hver 5., hver 6., hver 7., osv. Fortsæt, til din cirkel er 5 cm større end dit sæde og sædets kant tilsammen. Hæft ender. Fastgør dit cover på skamlen. Brug hæfteklammepistolen til det. SE OGSÅ: Lav selv et fint trådbillede OBS: Det skal hele tiden stramme en anelse i kanten, for ellers vil det virke for løst på et sæde. BONUSINFO: Hækler du meget løst, kan du male sædet i en lys nuance, inden du fastgør dit nye betræk på skamlen. På den måde skinner farven ikke igennem de store masker. TIP Gå på jagt efter skamler, hvor de gamle ben er lette at afmontere. På den måde er det lettere at sætte de nye ben på. Finder du en med et firkantet sæde, hækler du blot et firkantet betræk.