Redaktionen viser deres brudekjoler frem

Mette, kulturredaktør

Jeg havde gang i et større projekt med, at jeg ville have syet en top, og så skulle jeg havde et strutskørt nede fra Prag (genbrugsbutik på Vesterbrogade i København). Da jeg stod i butikken, fik jeg øje på den fineste halterneck-kjole i 50’er-stil, men med et sjovt nærmest brudeagtigt slæb bagpå. Der var en rædselsfuld sløjfe bagpå, som jeg fik fjernet, kjolen blev syet lidt til foroven, og så satte jeg et sort silkebånd rundt om livet – voila, et styk brudekjole! Til 650 kr. i alt med syning (tak, Isabella Molberg), silkebånd og det hele. Og så var den så praktisk, at jeg kunne vandre rundt på en græsmark uden problemer.

Signe, boligredaktør

Jeg er hverken til kirkebryllup eller særlig mange af de klassiske bryllupstraditioner, så det var vigtigt for mig, at min kjole heller ikke var en traditionel hvid brudekjole. Jeg faldt for den grønne farve på denne silke-sag fra Camilla S og elsker det lille koralfarvede bælte. Da jeg købte den, tænkte jeg, at den kunne jeg også bruge sidenhen. Jeg har nu aldrig haft den på igen – ikke fordi jeg ikke længere synes, den er pæn – men fordi den for mig, bare er min bryllupskjole, og den hænger derfor mest i skabet og minder mig om fantastisk dag.

Lisbeth, journalist

Jeg ville ikke have en stor og prinsesseagtig kjole, der kom med mig, men var lidt duperet af 1960’erne og endte med at få syet en hos Stasia uden hverken stivere, tyl eller stram-ind-effekt. Og så er underkjolen i ægte silke og ikke brude-silke(satin), hvilket også betød noget for mig. En kjole, der signalerede, at jeg ikke ønskede det helt traditionelle, men bare ville komme i noget, der var lækkert og enkelt og passede godt til mig.

Helle, digitalassistent

Jeg var fast besluttet på at jeg skulle i kort. Jeg var rundt forskellige steder og ingen af de kjoler jeg så på, lignede den kjole jeg havde dannet mig i hovedet. Så jeg fandt en syerske inde i København der skulle lave drømmekjolen til mig. Men hun brændte mig desværre af. Og da jeg efterfølgende beklagede mig til mine kollegaer, sprang vores kreative chef (Charlotte) til og sagde at hun da nok skulle fikse den. Hun syede den perfekte kjole til mig, og jeg synes stadig, her 17 år efter at det VAR den perfekte kjole. (Her er jeg på vej til kirken med min far og jeg er temmelig nervøs, som billedet vist afslører…)

Maria, digital kommerciel koordinator

Jeg ville ikke have en traditionel brudekjole, og ikke en corsage brudekjole (det er for nøgent til mig).. Jeg fik kigget i flere butikker i København, men også flere butikker i Edinburgh (hvor jeg skal giftes).. Men ingen af kjolerne sad godt og mange skulle laves om.. Og det ville koste flere tusind ekstra udover kjolens pris. Det løber hurtigt op! Jeg kiggede også efter udsalg, og pludselig dukkede Rikke Gudnitz Couture op… Jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med, at jeg kunne have råd til en designer brudekjole.. Men heldigvis hang den i showrummet, i en størrelse 36, perfekt og til 50 %... Jeg var ikke et sekund i tvivl.

Dorte, artikleredaktør

Vores søn var kun 3 måneder, da vi arrangerede et lille og meget spontant rådhusbryllup, hvor vi ville overraske familien. Da de var gået i forvejen med barnevognen til den café, hvor de troede vi ”bare” skulle spise frokost, lavede vi en lynomklædning – og desværre kunne jeg så ikke lige passe den kjole, jeg havde tænkt på, så jeg hev bare en anden ud af skabet, som så nogenlunde ud. Det var en sort kjole fra Zara, som jeg havde købt brugt et års tid tidligere – uden dengang at ane, at det skulle blive min brudekjole …