FEMINA tester: Airbrush -makeup
Foto: Nicola Voss
På modefronten har makeupartisterne brugt airbrush -makeup i laaang tid, når de skal gøre modellerne klar til catwalken. Men hidtil har vi ikke selv kunnet bruge airbrush -makeup. Indtil nu, hvor Beautiful Makeup er blevet forhandler af airbrush makeup-produkter fra det anerkendte amerikanske makeupfirma Dinair.
Om Dinair
Airbrush gør det muligt at lægge en perfekt makeup, der efterlader huden smuk og naturlig.
Dinair er vandafvisende, silikonefri, uden parabener og er ikke testet på dyr. Makeuppen bliver sprayet på huden med airbrush som en fin "tåge" og giver enten en let eller fuld dækning, afhængig af hvad man selv ønsker.
Huden bliver glat, og røde pletter, pigmentfejl og rynker minimeres med airbrush. Samtidig slipper man for at skulle bruge børster og svampe, som ellers potentielt indeholder en masse bakterier. Og så er det drøjt i brug - man bruger nemlig ikke mere end et par dråber hver gang.
FEMINA tester airbrush makeup
Skønhedsjournalist Marlene Kronborg lægger ansigt til testen.
Marlene har fra naturens side en smuk hud og relativt fejlfri hud, så derfor er det ikke nødvendigt at bruge mere end et par dråber foundation. De fyldes i airbrush 'en, som ved hjælp af kompressoren sprayer det ud i et ganske fint støvlag, som sætter sig på huden.
Og ganske hurtigt bliver Marlenes hud helt ensartet - men bibeholder dejligt nok hendes naturlige glød.
Marlene afprøver, hvor nemt/svært det er at lægge airbrush selv. Tv. står Linda Damsgaard fra Beautiful Makeup
Hun prøver også at få lagt øjenskygge med airbrush, som med hjælp fra de medfølgende skabeloner (som skal købes i tillæg til startsættet) lægges nemt og ensartet på øjenlåget. Det samme gør sig gældende med eyeliner, som dog kræver lidt mere øvelse at lægge.
Marlene får lagt øjenskygge og eyeliner - også med airbrush
Plus ved airbrush:
Airbrush -makeup giver et flot resultat! Væk er røde pletter og pigmentfejl - i stedet fremstår huden ensartet og smuk. Samtidig er det nemt at justere mængden på diffuseren, så man undgår "foundationklumper" i ansigtet. Det er smart, at man kan mikse foundationsfarverne, så man får lige akkurat den tone, der passer til ens hud. Øjenskyggen lægges også nemt på med airbrush og bliver siddende, som den skal.
Minus ved airbrush:
Det er en stor investering at købe airbrush startsættet, som koster 1.499 kr. Og så fylder det en del - så det gælder om at have et stort sminkebord derhjemme.
Et airbrush startsæt koster 1.499 kr. og indeholder kompressor, airbrush, farver, guidende dvd og alt det andet, du skal bruge for at komme i gang. Se mere på beautifulmakeup.dk