Underholdning
13. juni 2014

Anne Louise Hassing fik stress: Min krop lukkede helt ned

Anne Louise Hassing er på vej ud af en hård periode med stress, men den populære skuespiller måtte lære at sætte tempoet ned det på den hårde måde
Af: Stine Troense, redigeret af Charlotte Hallbæck
https://imgix.femina.dk/media/article/1424-anne-louise-hassing-art.jpg

Efter en travl periode har 46-årige Anne Louise Hassing måttet lære på den hårde måde, at hun skal huske at slappe af. Hun er nemlig nu på vej ud af en hård periode med stress. Nu fortæller hun om perioden, hvor det var mest slemt.

- Jeg kunne ingenting. Sad bare i haven i to måneder og gloede på vores kaninunger. De gav mig ro, mens min krop lukkede ned. Der foregik ingenting inde i mig. Ikke en skid. Jeg burde have trukket stikket, længe før jeg gjorde det, fortæller Anne Louise Hassing, der er helt på det rene med, hvad der stressede hende:

- Jeg var en super-woman, som både ville have en karriere, pleje veninderne og tage sig af alt på hjemmefronten. Jeg er meget udadvendt og nysgerrig som person, og jeg troede, jeg kunne overkomme det hele. Min harddisk var simpelthen overloaded med logistik.

LÆS OGSÅ: Maria Montell synes ikke, ungdomsårene var hendes bedste periode

Fik lyst til at spise mere

Anne Louise Hassings stress-symptomer var de klassiske: tankemylder ved sengetid, dårlig søvn, svimmelhed, synsforstyrrelser, hukommelsessvigt og lyst til at fylde sig med en masse usundt.

- Jeg er desværre ikke typen, der mister appetitten, når jeg har det skidt. Jeg får lyst til at spise mere og går efter det usunde, fordi det lægger en bund, og jeg tror, det får mig til at føle mig tryg. Selv om stress-symptomerne kom snigende, vidste jeg, den var gal. Jeg spekulerede på, om det var forsvarligt at køre bil. Men jeg var ude af stand til at gøre noget ved det, siger Anne Louise, der var midt i optagelserne til første sæson af ”Badehotellet”.

LÆS OGSÅ: Sisse Fisker blev ramt af en rygsygdom og er blevet tvunget til at sætte farten ned

Da hun havde det allerværst, spekulerede hun på, om hun ville blive sig selv igen. Men én af de ting, der har hjulpet hende videre, er gåture, som hun har holdt fast i siden.

- Jeg går en tur på Amager Fælled, og jeg går altid alene for rigtigt at kunne nyde naturen og roen. Jeg går altid den samme rute og i cirka en time. På ruten er der et bjerg, hvor jeg holder meget af at sidde lidt og kigge, siger Anne Louise Hassing.

Læs også