Underholdning
30. oktober 2014

Jens Sætter-Lassen fra 1864: Ville ikke være skuespiller

Jens Sætter-Lassen er med rollen som Peter i Ole Bornedals store satsning ”1864” gået sin skuespillerfar Søren Sætter-Lassen i bedene. Dét på trods af, at han som så mange andre teaterbørn har haft en total allergi over for alt, hvad der havde med teaterverdenen at gøre
Af: redigeret af Charlotte Hallbæck
https://imgix.femina.dk/media/article/1444-jens-saetter-lassen.jpg

Foto: Petra Kleis

Fandeme nej! Aldrig i livet! Har Jens Sætter-Lassen altid svaret, hvis nogen har spurgt ham, om han skulle være skuespiller ligesom sine forældre. For som så mange andre teaterbørn har han haft total allergi over for alt, hvad der havde med teaterverdenen at gøre. Det fortæller han i et interview med FEMINA i denne uge.

- Jeg blev altid passet, da jeg var lille, og jeg var ved at blive idiot af det! Det dér med aldrig at være vågen, når éns forældre kom hjem fra arbejde – jeg syntes, det var så nederen. Jeg kan endda huske en fødselsdag, hvor ingen af dem var hjemme, det var totalt tarveligt, siger Jens Sætter-Lassen med et krøllet smil.

LÆS OGSÅ: ”Kæft, vi har lært noget”, siger Renée Toft Simonsen om bruddet med Thomas Helmig

Historien gentager sig

Men nu har han landet én af hovedrollerne i Ole Bornedals kæmpesatsning ”1864”, den dyreste tv-produktion til dato. Og som nybagt far. Hoppet i præcis samme fælde.

- Hehe, ja, det er utroligt, ikke? At se historien gentage sig. Du kan tro, det er noget, jeg tænker rigtig meget over. Og det er virkelig udfordrende at finde en balance, siger han.

Jens Sætter-Lassen har intense, blå øjne – og de er ikke til at tage fejl af. Han ligner sin far.

- Lige siden jeg besluttede mig for at blive skuespiller, har folk spurgt mig, hvordan jeg har det med mit efternavn, og jo, det HAR da en betydning. Sætter-Lassen er et navn, folk kender, og det kan man både tale for og imod, men jeg synes egentlig mest, at det er fedt. Det er fedt at have nogle forældre, jeg kan sparre med, og jeg er stolt af at have en så dygtig og anerkendt far. Men selvfølgelig følger der også nogle forventninger med. Og indimellem kunne det være fedt at hedde Jokumsen og stå i en pølsevogn, siger Jens Sætter-Lassen.

Læs mere om:

Læs også