Se, lyt & oplev
25. april 2013

Årets romantiske komedie

Bradley Cooper og Jennifer Lawrence i samme film, så kan det ikke gå helt galt. Det gør det heller ikke i den romantiske komedie Silver Linings Playbook, som vi elsker på femina.dk. Læs anmeldelsen her
Af: Rikke Rottensten
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/kultur-og-rejser/boger-film-musik/2013/04/1317-anmeldelse-silver-linings-playbook/1317-silverlinings-copy.jpg

Foto: Uip

I det romantiske drama Silver Linings Playbook spiller Jennifer Lawrence den skøre og skrøbelige Tiffany, der er blevet enke i en tidlig alder. Hun er sørgende, uden helt at kunne håndtere, hvordan man er det. Indtil hun møder Pat, der utroligt nok er endnu mere psykisk udfordret.

Bradley Cooper er storslået i rollen som den pæne dreng, der ikke kan håndtere sin skilsmisse. Han har næsten smadret sin rival og været i indlagt længe. Tilbage i de hjemlige rammer er han tryg, men ikke rigtig rask. Han ligner sundheden selv, kærlig, sød, glad, men øjnene skinner sygt i hans stålsatte tro på, at han finder sammen med ekskonen lige om lidt.

Tiffany er den eneste, der kan matche ham, tøjle ham. Det er en sød, ret enkel historie, der bliver løftet til stjernehøjde af både Bradley Cooper og Jennifer Lawrence, men også af Robert de Niro som den elskelige, sportsgale far og af et hav af interessante biroller.

Læs også