Guide: Den magiske metode til at få ryddet op
Redigeret de. 21. september 2018 (udgivet første gang den 19. januar 2015) - af redaktionen, foto: Camilla Hey
... I hvert fald hvis du spørger den japanske oprydningsguru Marie Kondo, der er forfatter til bogen ’Magisk oprydning – En simpel, effektiv metode, der én gang for alle fjerner rod’.
I bogen beskriver Marie Kondo sin oprydningsmetode KonMari (hendes kælenavn), og hun påstår, at ’en dramatisk omorganisering af hjemmet medfører tilsvarende dramatiske forandringer i din livsstil og i dit perspektiv. Når du bringer dit hjem i orden, bringer du også dit liv og din fortid i orden’.
LÆS OGSÅ: Hvordan påvirker rod dig? Tag testen her
Kategori frem for placering
KonMari-metoden har den vigtige regel, at man skal begynde med at smide ud – og derefter omorganisere. Og så skal man overveje, hvilken rolle de forskellige ting har i ens liv nu – og om rollen måske ikke er udspillet. Man skal altså anerkende den rolle, børnenes legetøj eksempelvis har haft i ens liv og så lade det slippe med taknemmelighed. For man værdsætter det alligevel ikke rigtigt, når det bare ligger inde i et skab.
Begynd evt. med at rydde op i de lette ting i dit hjem. Det kan f.eks. være tøjet. Og slut så af med de ting, der har affektionsværdi og som er sværere at smide ud.
Ifølge KonMari-metoden er det nemlig også en stor fejl, at man begynder med at rydde op i ét bestemt rum. Man skal hellere tage bøger, tøj, lysestager mv. for sig – altså kategori frem for placering. Hvis vi kun rydder op et sted ad gangen, bliver vi aldrig klar over, hvor mange ting inden for samme kategori vi egentlig har – og derfor ryger vi ind i en negativ spiral, hvor vi kan blive ved med det samme arbejde igen og igen.
LÆS OGSÅ: Sådan får du mere overskud i hverdagen
Find et fast sted til alt
Den næste kæphest i KonMari-metoden er, at man finder et specifikt og fast sted til alt. Ting fra en kategori skal placeres tæt på hinanden – f.eks. skal alt tøjet i klædeskabet og ikke rundt omkring i huset.
Ligeledes skal hvert familiemedlem have deres afgrænsede område til ting. Det betyder, at børnenes legetøj ikke skal flyde i køkkenet, og deres børnebøger skal ikke stå sammen med voksenbøgerne. Børnenes ting opbevares på det aftalte sted – eksempelvis i børneværelset.
Ifølge Marie Kondo vil denne oprydning have en magisk effekt på vores sind, og hun mener, at vores beslutningsevne og selvtillid vokser, når vi har taget stilling til alle ting i vores hjem.
LÆS OGSÅ: Det kan 10 minutters pause gøre for dig