Hindbærsnitter med hjemmelavet hindbærmarmelade 8-10 stk.
Tid: 45 minutter. Hviletid, dej: ½ time. Bagetid: 20 minutter. Hindbærsnitter er smagen af barndom og gode minder i køkkenet hos bedstemor. Og bager du hindbærsnitter selv får du med garanti de lækreste hindbærsnitter, der smager fantatstisk og som passer perfekt på kagebordet. Snitterne er perfekte til både søndagskaffen eller, hvis du får gæster. Hindbærsnitter er et stort hit hos både børn og voksne, og hindbærsnitterne her er svære at holde fingrene fra - god bagelyst! DET SKAL DU BRUGE TIL HINDBÆRSNITTER200 g hvedemel50 g mandelmel25 g flormelis150 g smør1 æggeblomme
HINDBÆRMARMELADE250 g frosne hindbær125 g rørsukker1 spsk. vand
GLASUR TIL HINDBÆRSNITTER2½ dl flormelissaft af 1 citron1 spsk. blødt smør DRYS:evt. frysetørrede hindbær
Opskrift - sådan laver du hindbærsnitter
Hindbærsnitter: Bland hvedemel, mandelmel og flormelis i en skål. Smuldr smørret i melblandingen, og saml dejen hurtigt med æggeblommen. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet i ½ time.
Hindbærmarmelade: Bland hindbær, rørsukker og vand i en gryde, og bring det i kog. Lad det småkoge i 8-10 minutter. Derefter hældes marmeladen over i et glas, og lad det afkøle helt.
Tænd ovnen på 200°. Del dejen i 2 lige store stykker. Drys lidt mel på køkkenbordet, og rul hvert dejstykke tyndt ud med en kagerulle til en aflang firkant. Læg det ene stykke dej på en bageplade beklædt med bagepapir. Smør hindbærmarmelade på dejstykket i et jævnt lag, og læg det andet stykke dej oven på det første. Prik i overfladen af dejen med en gaffel, og bag den i ovnen i ca. 20 minutter, til overfladen er let gylden. Lad kagen køle helt af inden der skal glasur på.
Glasur: Rør flormelis, citronsaft og smør sammen til en tyk glasur. Smør glasuren ud over hele kagen, og drys evt. med frysetørrede hindbær. Lad glasuren størkne, og skær hindbærsnitter ud i pæne snitter med en skarp kniv.
Et godt alternativ til hindbærsnitter kan være crumblecake med blåbær og hindbær. Få opskriften her Vi har samlet 25 opskrifter på gode kager og desserter til dig der bare er helt vild med alle de gode gamle klassiskere. Her får du bl.a. opskrifter på vandbakkelser, klatkager, rødgrød med fløde, hindbærsnitter, brunsviger, citronfromage, marmorkage, trifli, gammeldags æblekage, den klassiske kringle, kiksekage i luksusudgave roulade og mange, mange flere lækre opskrifter. Køb vore ebog med 25 klassiske kager og desserter her