Mad
1. juni 2015

Den bedste tiramisu — med bagte ladyfingers

Tiramisu er en perfekt og lækker dessert med undertoner af kaffe og Italien! Skal det være ekstra godt, skal det være med disse hjemmelavede ladyfingers — men du kan også sagtens bruge færdigkøbte, resultatet er stadig himmelsk!
Af: Madredaktionen
Den bedste tiramisu — med bagte ladyfingers

Den bedste tiramisu!

- med hjemmebagte ladyfingers!

Tid: 35 minutter. Ovntid: 6 minutter. Hviletid: Mindst 2 timer.

DET SKAL DU BRUGE TIL TIRAMISU

LADYFINGERS

3 æg90 g sukker + lidt til drys1 tsk. flydende vanilje60 g hvedemel

MASCARPONECREME

2 pasteuriserede æggeblommer3 spsk. vaniljesukker, gerne groft1½ æggehvide, pasteuriseret250 g mascarpone1 dl piskefløde

DU SKAL OGSÅ BRUGE

6 spsk. frysetørret kaffepulver, f.eks. Nescafé2½ dl kogende vand1 dl marsala (italiensk hedvin)2 spsk. kakaopulver PRØV OGSÅ: Tiramisu med hvid chokolade og jordbær

Sådan laver du hjemmebagte ladyfingers

  1. Først skal æggene deles i hvider og blommer.
  2. Hviderne piskes så med halvdelen af sukkeret, til de er helt stive.
  3. Pisk æggeblommerne med det resterende sukker i en endnu en skål. De skal være hvide og luftige.
  4. Vend vanilje i æggeblommemassen — evt. med en dejskraber.
  5. Sigt mel i, og vend forsigtigt dejen sammen.
  6. Vend til sidst æggehvidemassen i.
  7. Kom massen i en sprøjtepose, og pøls dejen ud i lange, tynde kager på en bageplade beklædt med bagepapir.
  8. Drys med sukker.
  9. Bag kagerne i en 200° varm ovn i 5-6 minutter. Afkøl på en rist.

Sådan laver du tiramisu

Mascarponecreme:

  1. Pisk æggeblommer sammen med 2 spsk. vaniljesukker.
  2. Pisk æggehviderne næsten stive med piskeris (rengjorte) i en anden skål, tilsæt resten af vaniljesukkeret, og pisk dem så helt stive.
  3. Vend mascarpone i æggeblommemassen, og vend forsigtigt de stiftpiskede æggehvider heri.
  4. Pisk fløden til let flødeskum, og vend det i mascarponecremen.

Byg din tiramisu:

  1. Opløs kaffepulveret i kogende vand i en stor, flad skål, og tilsæt marsala.
  2. Fordel et tykt lag mascarponecreme i bunden af et serveringsfad.
  3. Dyp 1 ladyfinger ad gangen i kaffeblandingen, og læg dem ved siden af hinanden oven på cremen i et dækkende lag.
  4. Fordel et tykt lag creme oven på kagerne.
  5. Gentag med endnu et lag ladyfingers dyppet i kaffen, og slut af med et lag creme.

Stil tiramisu på køl i mindst 2 timer. Drys med sigtet kakao lige før servering. PRØV OGSÅ: Chokoladekage med kaffemousse

https://imgix.femina.dk/desserter_artikel_banner_620x150_0.jpg

Læs mere om:

Læs også