Braiseret svinemørbrad med rodfrugter til 4 personer
Tid: 25 minutter. Marinering: 30 minutter. Kogetid: 25 minutter.
DET SKAL DU BRUGE 1 kg svinemørbrad 2 spsk. grov sennep salt og friskkværnet peber 1 fed hvidløg 1 skalotteløg 2 pastinakker 2 bagekartofler ½ bundt timian 2 spsk. smør til stegning 2½ dl grøntsagsbouillon 1 squash
TILBEHØR godt brød
Opskrift - sådan laver du braiseret svinemørbrad med rodfrugter
Afpuds svinemørbrad for sener og fedt. Skær mørbraden i store tern. Vend dem med sennep, salt og peber. Lad kødet marinere i 30 minutter. Pil og hak hvidløg og skalotteløg. Skræl pastinakker og bagekartofler, og skær dem i grove stave. Hak timian. Smelt smørret i en sauterepande eller i en gryde med bred bund. Svits løg og hvidløg let. Tilsæt det marinerede kød, og steg det i 3-4 minutter, til det får farve på begge sider. Tilsæt pastinakker, kartofler og timian. Krydr med salt og peber. Hæld bouillon i gryden, og læg låg på. Lad retten simre i 20 minutter, til kartofler og pastinakker er møre. Skyl og flæk squashen. Fjern kernerne, skær squashen i skiver, og lad dem koge med i gryden i yderligere 5 minutter. Servér retten med brød til. TIP: Braisering betyder, at man bruner kødet og derefter lader det koge. Resultatet er saftigt og mørt kød.
Få indkøbslisten til denne uges madplan her
Mandag: Kyllingefilet med butternutsquash og dadler - Få opskriften her
Tirsdag: Portobellosvampe med pasta - Få opskriften her
Onsdag: Ovnbagt torsk med bønnefritter og kartoffel-selleri-puré - Få opskriften her
Torsdag: Gratin med butternutsquash og gedeost - Få opskriften her
Se også
Mad
Svinemørbrad i fad med pikant-sauce