
Anne Sofie Espersen: ”Jeg blev virkelig mobbet i skolen”

Med optagelserne til den nye TV-serie ”Norskov” vender skuespiller Anne Sofie Espersen tilbage til sit barndomsland i Nordjylland – med blandede følelser. For Anne Sofie Espersen passede aldrig ind i 1980’ernes hårde miljø i Hirtshals, og hendes naturlige selvsikkerhed blev mobbet ud af hende i skolen. I dag kommer hugtænderne ud, hvis der er det mindste med hendes egne børn i skolen, og selvtilliden fejler ikke længere noget. Det fortæller hun i et interview med FEMINA i denne uge.
Anne Sofie Espersen er vokset op i Hirtshals. Faderen var reder og fiskerieksportør, familien var velhavende, og Anne Sofie var efternøleren i en søsterflok på tre.