Frisure guide: Sådan får du lækkert og fyldigt hår på ingen tid
foto: All Over
Hvordan får jeg min frisure til at se mere fyldigt ud?
Når du skal gøre dit hår fyldigt, skal det se så ægte ud som muligt. Det gør du ved først putte lidt hårmousse i håret og køre det rundt. Derefter reder du det inderste af dit hår op ad, altså touperer det. Så tager du dit glattejern, og varmer på det touperede hår. Til sidst reder du håret ud igen og sprayer hårspray i.
Find den rigtige frisure til din ansigtsform
Er der forskel på stylingjern? Skal jeg altid vælge det dyreste?
Det er ikke altid det dyreste jern, der er bedst. Det kommer helt fuldstændig an på hvilke krøller du gerne vil have. Vil du gerne have dukkekrøller skal du købe et jern til det, men vil du have lidt lettere krøller skal du købe et jern, der er lavet specifikt til det. Hvis ikke du selv ved hvilket jern, der laver hvilke krøller, skal du nok spørge en medarbejder der kan hjælpe dig. Hvis du køber et glattejern, kan det bruges til alle krøller, dog kræver det lidt øvelse.
Hvordan skal jeg egentlig bruge en hårspray?
Du kan ikke sætte dit hår med hårspray! Hårspray er kun til at hjælpe dit hår med at holde frisuren lidt længere. Derimod skal du hellere bruge produkter som passer til din hårtype.