Krydret æblegløgg med mandler og tranebær
Tid: 15 minutter.
Trækketid: Mindst 2 timer, gerne længere.
Mængde: 6 glas
DET SKAL DU BRUGE TIL KRYDRET ÆBLEGLØGG MED MANDLER OG TRANEBÆR: 1 usprøjtet citron 1 l æblemost ½ l ginger ale ½ dl rørsukker 2 kanelstænger 4 kardemommekapsler 4 hele nelliker 2 stjerneanis
TIL SERVERING: 2 æbler 50 g mandelsplitter 50 g tørrede tranebær
Opskrift - sådan laver du krydret æbleglægg med mandler og tranebær: Skyl citronen, og skær den i skiver. Læg skiverne i en gryde sammen med resten af ingredienserne. Varm blandingen op til kogepunktet, og tag gryden af varmen. Lad gløggen trække i gryden i mindst 2 timer. Si gløggen, og hæld den tilbage i gryden.
Servering: Skyl æblerne, og skær dem i små tern uden kernehus. Bland æbletern, mandelsplitter og tranebær i den afkølede gløgg. Varm igen gløggen op i gryden, til den er rygende varm, men uden at den koger. Servér din æblegløgg varmefaste glas.
Kunne du lige vores æblegløgg? Så prøv også vores andre opskrifter på lækker julegløgg