Selvudvikling
24. november 2015

Renée: Drop sundhedsræset og hyg jer!

Sundhed er blevet mainstream og dikterer måden, vi lever på. Og det er blevet helt o.k. at hoppe ind over hinandens ligusterhække og kommentere og dømme dem, der ikke er med på bølgen
Af:
https://imgix.femina.dk/media/article/renee-8.png

Lørdag, 25. februar 2017 (artiklen blev publiceret første gang den 24. november 2015) - af Renée Toft Simonsen

Jeg læste en artikel forleden om bogen ”The Wellness Syndrome”, der handler om vores insisterende dyrkelse af sundheden, og hvad det har af konsekvenser. SUNDHEDSFIKSEREDE Vi er blevet så fikserede på sundhed, at det gør os syge! Vi løber maraton og træner iron(wo)man som aldrig før, dyrker yoga, detoxer, spiser kun klid og grønt og nægter os selv lækre kager og skønne sovse. Vi cykler til arbejde iført grim, tætsiddende lycra og råber ad dem, der ikke er lige så hurtige. Vi har så tudetravlt med al den sundhed, at vi går ned med stress på stribe.
MORALSK FORPLIGTELSE I bogen langes der især ud efter politikere og arbejdsgivere, som kan fralægge sig ansvaret, fordi vi hver især har gjort det gode liv til vores eget ansvar. Tendensen er overalt. På uddannelsessteder og arbejdspladser bliver vi opfordret til at tage af frugtskålen eller benytte fitnessfaciliteterne, og vælger man bearnaisen, mens man har en lille bule på maven, ses der skævt til det. Forfatterne skriver, at det at leve sundt nærmest er blevet en moralsk forpligtelse, på samme måde som det at leve efter de kristne normer var det engang. LÆS OGSÅ: Eksperten: Sundhed er også at droppe løbeturen og lave ingenting KONSTANT MESSEN Hvis du gerne vil ses som et godt menneske i dag, SKAL du være sund og i balance eller i det mindste arbejde hårdt mod dette mål. Vi skammer os, hvis vi ikke køber økologisk eller løber mindst to gange om ugen, dyrker yoga eller mindfulness. Sundhed giver os status og er blevet målestok for, om vi er okay som mennesker – i stedet for at være noget, vi dyrker for os selv, fordi vi synes, det er dejligt. Det er blevet en konstant stressende messen om optimering af vores ”tempel”. Og der er ingen tvivl om, at der er noget om snakken – ortoreksi, dvs. det at være sygeligt optaget af sundhed, ER en diagnose i dag.
IKKE KUN DJURSLANDS-HIPPIERNE Fra at det kun var Djurslands-hippierne og min venindes forældre, der gik i helsekostforretninger, da jeg var barn, er det nu gud, hvermand og mig selv. Sundhed er blevet mainstream og dikterer måden, vi lever på. Det værste ved det hele er, at det er blevet helt o.k. at hoppe ind over hinandens ligusterhække og kommentere og dømme dem, der ikke er med på bølgen. De bliver kategoriseret som dovne, svage eller afvigende. HYG JER! Forleden var der en, der skrev på min Instagram-profil: ”Ryger du også, ligesom dine børn?”. Jeg fik øjeblikkelig lyst til at skrive: ”JA, det gør jeg (også selv om jeg ikke gør, i hvert fald ikke til hverdag), og hvad f..... kommer det egentlig dig ved?!”. Jeg tror, jeg vil slutte denne klumme med et citat fra selveste Sten Hegeler, der er 92 år. Hans råd til folket, efter alle de år på jorden, er: ”Hyg jer!”. Dæl’me et godt råd! Kærlig hilsen Renée SKRIV TIL RENÉE Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til FEMINA, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Renées sider”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs mere om:

Læs også