Kærlighed og sex
11. februar 2016

Sexolog: Mænds manglende sexlyst er et tabu

Hvis mandens pik ikke fungerer, som den skal, betyder det meget for mandens selvbillede og maskulinitet, siger sexolog Vivi Hollænder, der giver sin bud på, hvorfor nogle mænd har manglende sexlyst
Af: Christina Fabrin Larsen
manglende sexlyst

foto: Panthermedia

Vi er oppe mod et samfundsbillede, hvor manden skal fremstå som den evigt potente og sexhungrende, og kvinden som den, der står for afvisningerne og doseringen af sex. Sådan groft sagt, siger sexolog Vivi Hollænder.

Så når manden lider af manglende sexlyst i kortere eller længere tid, så kan det være skamfuldt for mange mænd, da de ikke føler sig som mand nok. Vivi Hollænder møder mænd med manglende lyst hver dag. Enten kommer de alene eller med partneren. Og der er ifølge hende mange årsager til den svingende eller manglende lyst. Det kan for eksempel både skyldes sygdom og stress, negative oplevelser i forbindelse med sex, forventningspres og manglende lyst til partneren.

Læs også: Manglende sexlyst: Sådan tackler I det som par

Der er forskel på manglende sexlyst og rejsningsproblemer

Manden kan sagtens have en høj libido og dermed stor lyst til sex og alligevel ikke være i stand til at gennemføre sex med sin partner i kortere eller længere tid.

– Jeg oplever, at mænd ikke kan have sex med konen, selv om de sagtens kan onanere dagligt. Så er det ikke lysten til sex, den er gal med.

Mød Kristian: Nej, mænd har ikke altid lyst til sex

Hvordan tackler man så manglende lyst – uanset varighed og årsag?

– Som par skal man tackle det afslappet og kærligt. I nye forhold er der som regel tale om præstationsangst, som går over, når manden føler sig tryg. Det er vigtigt at få sat ord på som: ”Jeg har mistet lysten for tiden, fordi jeg har så forbandet travlt på jobbet”, eller: ”Det virker, som om du forventer for meget af mig altid”, eller andet. Og kvinden SKAL stole på den besked, hun får. Hun skal ikke bebrejde sig selv eller ham den manglende lyst. Foreslå eventuelt en pause, og prøv senere.

Især fire faktorer kan afgøre, om et parforhold vil holde

Forskellige årsager til manglende sexlyst

• Stress og sygdom

• For mange negative sexoplevelser eller afvisninger: Sex = nederlag

• Forventningspres og præstationsangst

• Manglende lyst til partneren

• Lav libido, eller aseksuelitet

• ”Byttet” er nedlagt, og han føler sig for tryg i forholdet

• Luder-madonna-komplekset: Hvis han forguder hende, eller hun bliver MODER. Hun må ubevidst ikke ”besudles” af hans dyriske lyster

Husk altid:

• Det er normalt i perioder!

• Sæt ord på – undgå kritik

• Vær ærlige – afklar årsagen

• Lyt og undgå forsvarsposition

• Hvis I ikke selv kan løse det, så hent hjælp professionelt

Læs mere om:

Læs også