Blomster: Sådan får du buketten til at holde længere
foto: Pantherstock
1. Gå efter en buket med forskellige blomster
Der er forskel på blomster og dermed også på deres holdbarhed. Krysantemum og solsikke kan holde op til 10 dage, og liljer og roser kan med den rette pleje også holde op til en uge. Blomster med stærk duft såsom iris og gardenia indeholder mere olie og visner derfor hurtigere.
2. Hold buketten kølig
Det gælder om at stille buketten et køligt sted, for afskårne blomster har ikke godt af varme. Hvis du skal give en buket i gave dagen efter, kan du prøve at stille dem i køleskabet. Undgå dog at stille dem på samme hylde som frugten og grøntsagerne, da de udskiller en gas, der er skadelig for blomster.
Lav den fineste udsmykkede væg med pressede blomster
3. Skær stilkene på skrå
Husk at skære blomsterstilkene på skrå, inden du skal arrangere buketten. Jo større snitflade på stilken, jo mere vand kan blomsterne suge til sig.
4. Skift vand hyppigt
Der dannes bakterier i blomstervandet, som tilstopper stilkene, så blomsten ikke kan suge vandet ordentligt. Sørg derfor for at skifte vandet hver- eller hver anden dag med frisk vand, der har stuetemperatur. Har du fået en lille pose med konserveringspulver med blomsterne, så hæld det endelig i vandet, da det udover at have en konserverende effekt også indeholder den helt rigtige balance af næring til blomsterne.
Sådan dyrker du dine egne sommerblomster
Kilde: Good Housekeeping