Stil
8. marts 2016

Makeover: Cool og iøjnefaldende

Makeover: Jette på 39 ønsker en mere sprælsk stil, som kan kombineres på kryds og tværs. FEMINAs stylist Birgit Axelsen viser, hvordan flippede mønstre, gerne med forårsfine blomster, kan kombineres med sort skind, simple hvide toppe og seje støvletter. Det giver en perfekt balance mellem det iøjnefaldende og det mere underspillede og cool.
Af: Birgit Axelsen og Kirsten Holst
makeover

Foto: Heidi Maxmiling

Jette fik en makeover med FEMINA

Hvem: Jette Lank Aakmann Bæk, 39 år, bor i Nykøbing Mors. Tøjstørrelse/højde/vægt: 38-40/167/67. Stil: Pæn på job, men har lyst til mere spræl. Uddannelse og job: Uddannet frisør, arbejder nu som optikerassistent. Fritid: Elsker at løbe, gerne maraton. Rejser desuden en del med familien. Børn: To drenge på hhv. 10 og 16 år og bonussøn på 20 år. Kunne du også tænke dig en total makeover med FEMINA? Så se her, hvordan du gør MAKEUP-RÅD FRA YOUNGBLOOD Jette soler sig en del, hvorfor hun skal tænke på at beskytte og fugtpleje sin hud. Karen fra Youngblood starter med udglattende primer efterfulgt af vitaminrig og fugtgivende foundation med let dækkeevne. Øjenmakeuppen holdes i varme brunlige toner, som fremhæver Jettes grønne øjne. Først lægges lys grundskygge på hele låget og dernæst en mørkere brun i globelinjen, som følges op af grå-sort skygge yderst på låget. På nederste vippekant tegnes med lys rosa eyeliner. Skyggerne blendes til et soft udtryk, inden eyeliner langs øverste vippekanter og sort mascara påføres. Brynene tegnes let op, kínderne får varm nougatbrun blush og læberne lidt kirsebærbrun gloss. DE 3 BEDSTE FRA YOUNGBLOOD 1. Få et naturligt dækkende resultat, samtidig med at du tilfører fugt og energi til huden. Liquid Mineral Foundation med Deep Sea Hydrating Complex. Golden Tan, 455 kr. 2. Perfekt som grundskygge til enhver makeup. Kan også anvendes kun i kombination med mascara, hvilket giver et lækkert nude look. Pressed Individual Eyeshadow, Alabaster til 210 kr. 3. Giv dit ansigt feminin varme og glød med Luminious Crème Blush i Plum Satin, 260 kr. De fik også en makeover med FEMINA. Se flere flotte forvandlinger her 3 GODE TIPS 1. Sæt sort skind til blomsterprint, så får du en god kontrast, og det ”larmer” ikke for meget. 2. Bluser i lette materialer er perfekte til forår og sommer. 3. Investér i kvalitetssko af forskellig type – du behøver bare et par sneakers, et par flade ankelstøvler og noget festligt med hæl. FRISØREN ANBEFALER Jette har lysnet hår med udvoksninger og begyndende grålige nuancer. Louise fra Stuhr samler hårfarven med en lys tone samt en mere gylden, der i kombination med Jettes egen hårfarve resulterer i et naturligt blondt look. Dernæst klippes håret i en kort page skrånende let frem mod ansigtet, og frisuren understøttes af langt, tungt pandehår og sideskilning. Håret fønes fyldigt og får styling-mist. Til sidst fremhæves pagens kant, ved at håret glattes. FRISØRENS TIP Brug en ugentlig kur til dit hår og beskyt farve og glans – prøv f.eks. Shu Uemura Moisture Velvet Treatment.
https://imgix.femina.dk/1537-shapeguide-banner-artikel_1.jpg

ADRESSER

Stuhr, Købmagergade 7, 1150 København K. tlf. 3314 6284.

Youngblood, Spa Supply, tlf. 7022 4575.

Oribe, tlf. 6180 9280.

Lollys Laundry, tlf. 3581 5000, www.lollyslaundry.com

Notabene, tlf. 3313 3813.

Læs mere om:

Læs også