Xander Linnet: Min mor har været god til ikke at lægge låg på sine følelser

Steder, Xander Linnet har boet i sit liv: Frederiksberg, Skagen, Frederiksberg igen. Rom. Christianshavn. Et sted i Hellerup. Et andet sted i Hellerup. Frederiksberg igen-igen. Christianshavn igen. Et sted på Nørrebro. Et andet sted på Nørrebro. I den rækkefølge. Han er 27.

Xander er et af Anne Linnets syv børn. Evamaria og Marcus fik hun med Holger Laumann, så fik hun Xander med Mads Buhl Nielsen, siden adopterede hun Peter og Maria fra Rumænien, og så fik hun Isolde og Nemo med Tessa Franck. Xander siger selv, at han periodisk har været enebarn i en enorm regnbuefamilie – han har 11 halvsøskende på kryds og tværs.

- Min storebror og storesøster har altid haft deres far også – Holger – som de også boede hos i perioder. Men jeg har aldrig boet hos min far Mads, jeg har altid boet hos min mor. Så i perioder har jeg været i en stor familie, men jeg har også været enebarn i lang tid. Og har sådan kedet mig lidt nogle gange. Jeg har … altid gået lidt på opdagelse i mit eget hoved, siger han.

”Jeg er en tilstedeværende far”, siger Nikolaj Lie Kaas i et interview

Kastet for løverne

”Man kan ikk’ spole tiden tilbage”, synger Xander på sin seneste single, der er forløber for et kommende album. Det prøver vi så alligevel, og så lander vi søreme i Rom i 1994. Xander er sådan cirka seks år.

– Min mor skulle skrive musik og sange til en forestilling om billedhuggeren Thorvaldsen, som boede mange år i Rom. Plus at medierne havde været lidt efter hende i en periode, og hun havde lige brug for at trække vejret. Så tog vi til Rom. Dér blev jeg lige kastet for løverne i en periode. Jeg kom på en italiensk Montessori-skole, og de første tre måneder brækkede jeg mig HVER morgen på vej til skole. HVER morgen måtte vi holde ind til siden med bilen, og så knækkede jeg mig, fordi jeg skulle hen på den skole. Jeg kunne kun snakke dansk. Alle de andre kunne kun italiensk. Jeg kunne måske sige et par ord på engelsk, men det kunne de heller ikke. Altså ... det var UMULIGT at kommunikere, så det var rigtig hårdt i starten. Det kom heldigvis lynhurtigt. Efter tre måneder begyndte jeg at kunne tale lidt, og da der var gået halvandet år, talte jeg flydende italiensk. Da jeg så begyndte at snakke italiensk til min mor, tænkte hun: Nej, nu rykker vi altså hjem igen.

Var du en rodløs dreng?

– Ja, og det kan jeg stadig mærke. Men det har også sine lyspunkter. Så er man nødt til at finde roen et sted i sig selv eller i sin familie især. Min mor har været min rod. Jeg tror sgu, det er meget sundt, for mit vedkommende tror jeg i hvert fald, det har været en fin ting, men det gør selvfølgelig også, at jeg i perioder kan være lidt rodløs og urolig indeni. Og specielt hvis der er perioder, hvor det ikke fungerer med familien, eller hvis man har uenigheder om et eller andet, så har jeg slet ingen grund at stå på.

Hvilke situationer taler du om?

- Øhm … i alle familier er der vel lidt bøvl en gang imellem. I perioder er der måske nogen, der tænker lidt mere på sig selv …, siger Xander Linnet.

Det er bare forkert

Hvad har det kostet dig at have et ikon som Anne Linnet til mor?

– Jeg synes, det er en pissegod historie, at hun er min mor. Men det har måske kostet mig lidt, at jeg ligesom ikke bare har kunnet komme ud af ingenting. Jeg vil ikke sige, at jeg står i skyggen af hende, for hun er min mor, og man står ikke i skyggen af sine forældre, man står forhåbentlig ved siden af dem og holder dem i hånden. Men jeg tror, det har kostet mig lidt i andres bevidsthed. Fordi de ved, hvor jeg kommer fra, og sætter det, jeg gør, i forhold til det. Men jeg vil jo gerne have, at det, jeg laver, bliver set som det, det er. Så nogle gange ville jeg ønske, at jeg kunne have prøvet, hvordan de første år af min karriere havde været, hvis hun ikke havde været min mor. For i Danmark elsker vi at løfte folk, der kommer ud af ingenting. Til gengæld: Når det kører lidt for godt for folk, så skal de lidt ned. Og det har jeg oplevet. Men jeg er kun mig selv og mine sange og har aldrig følt, at jeg sad på en piedestal, jeg føler, at jeg hele vejen har skullet arbejde mig op. Men i folks øjne har jeg måske været på piedestalen lige fra starten, fordi hun var min mor. Det er bare forkert. Jeg kommer lige så meget fra nul, som alle mulige andre gør. Så i de første år har jeg haft brug for lige at klare mig selv. ”Jeg skal lige lave et par hits, som du ikke har haft noget med at gøre”. Så folk fatter, at de altså ikke er hende, der skriver mine tekster eller laver min musik, det gør jeg selv.

Livet kommer – med hendes egne ord – hele tiden bag på Paprika Steen. Læs interviewet med hende her

Skrammer, tak!

Hvad var hun for en mor?

– Øhm. Kærlig. Fuld af kærlighed.

Og så har du et skævt smil?

– Jamen, det er, fordi hun har været kærlig på sådan en HOOARGH måde. Intet filter. Det er også derfor, jeg er lidt bange for det filter, man nogle gange kan tage på sig i livet for at passe på sig selv. For hun har altid været rigtig god til at slippe det filter. Hen ad vejen har hun lært, at det fandeme er vigtigt, man lever 100 procent. Det gør man ikke, hvis man altid har nogle parader oppe. Min mor har fandeme altid været god til ikke at lægge låg på sine følelser.

Derfor hører de to år i Italien trods alt til på pluskontoen:

– Nogle gange har jeg det sådan: TÆNK, at hun kunne udsætte mig for det. På den anden side tror jeg sgu, det er meget sundt, man ikke nurser sine børn for meget. Da min søster fik sin første dreng, slap hun ham ikke af syne og havde hele tiden en hånd i nakken på ham, og man måtte ikke holde ham, og hvis han sagde et kvæk ude på legepladsen, var hun der med det samme, og du ved ... det er ikke den måde, jeg er blevet opdraget på, selv om min mor er meget kærlig. Jeg har aldrig manglet kærlighed, men det er sundt nogle gange lige at blive kastet ud i det og få nogle skrammer. Så jeg bebrejder hende ikke, at jeg havde de dér måneder, hvor jeg knækkede mig. Når jeg selv får børn, så tror jeg sgu også, at det er lige før, de får et skub en gang imellem, så de kan få lidt hudafskrabninger. Selvfølgelig ikke for mange. Men når det er overfladiske skrammer, heler de igen. De indre skrammer tager måske lidt længere tid. Jeg tror bare, det er sundt at få lidt af begge dele. Det har det i hvert fald været for mig, siger Xander Linnet.