Selvudvikling
3. maj 2016Chefredaktøren: Alle mødre elsker – og fejler
Mor er den bedste i verden. Og den værste. Hvad VI gør, vi mødre, vil altid blive bedømt lidt hårdere, end hvis faderen gør det samme. Måske fordi vi (stadig) er dem, der er tættest på vores børn
Af: Camilla Kjems
Jeg er mor. Til to drenge og en datter, og VED, at jeg allerede nu har gjort en masse ting galt. Mistet besindelsen, hvor jeg som den voksne burde have bevaret overblikket. Afleveret dem til udendørsfodbold i bidende kulde uden vanter og huer. Hentet dem to minutter i institutionens lukketid. Og splittet familien op og dermed gjort dem til skilsmissebørn. Men jeg elsker dem til døde og har også gjort ALT, hvad der står i min magt, for at være en nærværende, forstående og omsorgsfuld mor. Kysset og knuselsket dem, guidet dem, det bedste jeg kunne, støttet dem i deres drømme og ambitioner og givet dem kærlig kritik, når det var det, der skulle til. På trods af hvad de en skønne dag måtte sidde og sige med tårer i øjnene til en psykolog, ved jeg derfor med mig selv, at jeg har gjort det bedste, jeg kunne. For sagen er, at intet i et forælder-barn-forhold nogensinde kan være perfekt. Livet består af både godt og skidt. Og relationer vil altid været præget og udfordret af de involverede menneskers ofte helt forskelligartede behov. I mine øjne er det vigtigste, jeg kan lære mine børn, at kun ÉN person (når man er voksen) har ansvaret for éns lykke og velbefindede i sidste ende. Dig selv. Og at jeg, for at have kunnet være en mor i balance og med mine værdier i behold, også har måttet tage nogle valg og fravalg, som måske i deres øjne ikke var de bedste, men som jeg alligevel har måttet tage, fordi alternativet, i mine øjne, var værre. Mor er den bedste i verden. Og den værste. Hvad VI gør, vi mødre, vil altid blive bedømt lidt hårdere, end hvis faderen gør det samme. Måske fordi vi (stadig) er dem, der er tættest på vores børn, og oprøret og konflikten altid vil være mest voldsom dér, hvor relationen føles allermest tryg og ubrydelig. Det har jeg i hvert fald trøstet mig selv med, når min ældste har mødt mig med bebrejdelser og opgør. Velkommen til et nummer af FEMINA, hvor vi sætter fokus på den smukke og indimellem udfordrende relation mellem mødre og døtre. Vi håber, både du og din datter eller mor vil nyde det og måske også finde anledning til en frugtbar snak om, hvor meget I betyder for hinanden. På trods af alt. Camilla Kjems Chefredaktør camilla.kjems@femina.dk FÅ ET SMUGKIG I UGENS FEMINA I GALLERIET HERUNDER