Psykolog: Vi er forstyrrede i vores spisning
Foto: Panterstock
Du kan finde opskrifter og slanketips overalt, og med et lille plastickort i pungen kan du også få hjælp til at svede drømmen i opfyldelse i et fitnesscenter. Egentlig er hele det kæmpe marked lidt mærkeligt. Hvorfor er noget så naturligt som mad blevet så svær en opgave, at vi fra alle sider søger hjælp til at løse den?
Ifølge Ditte Munch-Andersen er det netop den store mængde information, der kan blive en direkte ulempe. De mange input betyder, at vi glemmer at lytte til den del af os, som skal optage maden, nemlig kroppen. I stedet har hovedet taget magten. Vi spiser frokost, når klokken slår 12, og så skal vi også huske mellemmåltiderne. De er vigtige, for de holder forbrændingen i gang, har vi lært.
- Vi er blevet så optagede af mad. Man kan ikke sige, at alle er spiseforstyrrede, men man må sige, at mange er forstyrret i deres spisning. De bruger for meget af deres liv på at tænke over, hvad de putter i munden, siger Ditte Munch-Andersen.
Læs også: Er du spiseforstyrret - test dig selv her
SPIS SOM BØRN
I stedet burde vi gøre som børn, foreslår hun. Undersøgelser viser, at børn er dygtige til at få deres kost til at gå op i en højere ernæringsrigtig enhed. Har de spist kvalmende mængder sukker til en børnefødselsdag, justerer de helt naturligt kalorieindtaget over de næste dage, hvor de måske har mere lyst til gulerødder. Børn har en appetitregulering, som voksne kan lære af, men vi tør ikke give los, fordi vi forbinder lyst og frihed med overspisning.
- Vi voksne har en idé om, at hvis vi slap kontrollen og lod lysten styre, ville vi leve af Snøfler og cola. Men faktisk er det sådan, at hvis vi kom ud over de tanker, der handler om, hvad vi ville gøre, hvis vi slap kontrollen, ville vi opdage, at vi ofte også har lyst til salat eller røget laks. Men vi når aldrig til det afbalancerede forhold, hvor man bare stoler på sin krop, siger Ditte Munch-Andersen.
LYST TIL SUND MAD
Undersøgelser lavet af professor Chris Faiburn fra Oxford University viser, at der er en klar sammenhæng mellem restriktioner på mad og det, vi har lyst til. Lige så snart vi forbyder os selv bestemte fødevarer, vil vi opleve en helt vild lyst, eller cravings, efter dem.
- Han ser også en sammenhæng mellem ophør af restriktioner og færre cravings. Så hvis alt mad er lige okay, vil vi ikke længere opleve at spise usunde ting tvangspræget, og derfor kan vi bedre opfange kroppens signaler om, at vi - også - har lyst til sund mad, forklarer Ditte Munch-Andersen.