Selvudvikling
6. juli 2016

Chefredaktøren: Myten om Det Stærke Menneske

Nogle gange er udfordringer noget lort. Og nogle gange gør modstand slet ikke stærk – men svag. Og sårbar. Og uendelig trist. Sådan er livet.
Af: Camilla Kjems
https://imgix.femina.dk/media/article/1610-camilla-3.png
Jeg er en af de dér irriterende powerkvinder. Sidder her på min side hver torsdag og ser usandsynlig perfekt ud. Velklædt, veluddannet og med et godt job. Hun er sådan en, der har styr på det hele! ville jeg nok tænke, hvis jeg så mig selv udefra. Heldigvis ved jeg bedre. For INGEN har styr på det hele (og hvis de har, er de ulidelige at være i nærheden af). For hvem gider det perfekte uplettede hjem, hvis det er på bekostning af grin og afslappet hygge, hvor man ikke skal være bange for at spilde rødvin på gulvet. Og hvem kender – hånden på hjertet – nogen, der ikke har dage, hvor de føler sig som en kæmpe fiasko – indefra og ud. Der FINDES IKKE POWERMENNESKER. Slut. Der findes mennesker. Efter 42 år har jeg personligt valgt at smide håndklædet i ringen og slippe den evige kamp for at blive et grundlæggende glad og overskudsagtigt menneske – for at fremstå som en ”stærk” kvinde, der kan klare alt og vende alle udfordringer til noget positivt. For det kan jeg ikke. Nogle gange er udfordringer bare noget lort. Og nogle gange gør modstand slet ikke stærk – men svag. Og sårbar. Og uendelig trist. Sådan er livet. Og indser man det, og accepterer man denne grundlæggende magtesløshed som et livsvilkår, vi alle må bokse med, bliver tilværelsen faktisk uendelig meget nemmere at bære. FÅ ET SMUGKIG I UGENS FEMINA I GALLERIET HERUNDER

Læs mere om:

Læs også