Medaljer med vaniljecreme
Tid: 35 minutter. Hviletid: 30 minutter. Bagetid: 8 minutter. Antal: 8 små medaljer. DET SKAL DU BRUGE TIL MEDALJER MED VANILJECREME 70 g smør 180 g hvedemel 60 g flormelis 1 spsk. koldt vand VANILJECREME ½ vaniljestang 2 æggeblommer 1½ dl sødmælk 1 spsk. majsstivelse 4 spsk. sukker 1 dl piskefløde en sprøjtepose
GLASUR 200 g flormelis lidt kogende vand 1 spsk. kakao
PRØV OGSÅ: Medaljer med rabarbercreme Opkskrift - sådan laver du medajler med vaniljecreme
1. Skær smørret i tern. Bland mel og flormelis i en skål. Smuldr smørret i melblandingen. Saml dejen med 1 spsk. koldt vand – dejen skal ikke æltes, men bare samles til en glat kugle. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og lad den hvile i køleskabet i 30 minutter. 2. VANILJECREME: Flæk vanilje-stangen, og skrab kornene ud af den. Bland æggeblommer, mælk, majsstivelse, sukker og vaniljekorn i en gryde, og pisk det godt sammen. Tilsæt den tomme vaniljestang, når blandingen er pisket sammen. Bring det hele langsomt i kog, og lad det koge i ca. 1 minut til en jævn og glat creme. Lad cremen køle af. Pisk fløden til skum, og vend flødeskummet i den afkølede creme. 3. Tænd ovnen på 200˚. Rul dejen ud, og stik 16 cirkler ud med en udstikker eller et glas. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i ca. 8 minutter, til de er gyldne. Afkøl kagerne. 4. GLASUR: Rør 100 g flormelis sammen med lidt kogende vand i en skål til en hvid glasur. Rør de sidste 100 g flormelis sammen med kakao og lidt kogende vand i en anden skål til en mørk glasur. Pynt halvdelen af kagerne med mørk og hvid glasur, og lad den anden halvdel forblive upyntede. 5. Fyld vaniljecremen i en sprøjte-pose, og fordel cremen på de upyntede kager. Læg kagerne sammen med de glasurpyntede kager øverst, og servér straks.
PRØV OGSÅ: Rabarberdrømme med hyldeblomstsaft