Makeover: Dybe farver og lidt mere kvalitet
Foto: Heidi Maxmilling Hår: Stuhr/Louise Makeup: Sensai/Lise Tøj: Mildh Press
EVA FIK EN MAKEOVER MED FEMINA
Hvem: Eva Schierff, 47 år, Hundslund.
Tøjstørrelse/højde/vægt: 36/163/56.
Stil: Meget blandet, køber ofte på budget.
Børn: Søn på 16 år og datter på 19 år.
Job: Keyaccountmanager hos Nordahl Andersen.
Fritid: Løbetræning, zumba i vinterhalvåret, rejser, vild med at være i haven.
Kunne du også tænke dig en total makeover med FEMINA? Så se her, hvordan du gør
3 GODE STILTIP TIL EVA
1. Husk at kombinere dine udsalgskup med lidt lækker kvalitet.
2. Vær ikke bange for at blande forskellige print, det giver energi til dit look.
3. Variér dine høje hæle med sko med plateau, det giver et lidt yngre udtryk.
FRISØREN ANBEFALER
Evas fine hår med naturligt fald er hjemmefarvet i en mørkebrun nuance. Louise fra Stuhr fastholder de mørke toner, men tilfører mere farvespil og glans med nuancerne lys karamel, mahogni og kold brun. Nakkepartiet klippes kort med en skarp kant, der skråner let frem mod ansigtet langs kæbekanten. Der klippes en masse fine etager nederst i håret, det giver løft og fylde. Pandehåret lettes også med etager, og hele frisuren styles fyldig over en rundbørste og fikseres med stylingspray.
TIP
Plej dit hår med en ugentlig hårkur, og hold fast i en klassisk frisure, der fremhæver det sunde, velplejede hår.
MAKEUP-RÅD FRA SENSAI
Eva bruger kun en ganske let makeup til daglig. Lise fra Sensai giver den i forvejen flotte og velplejede hud et ensartet og porcelænsagtigt skær med en let plejende foundation. Næsefløjen og øjenpartiet lysnes med concealer. På øjnene kommes en lys sandfarvet grundskygge på hele låget, en mørk grå-brun i globelinjen samt langs yderste del af vippekanterne. På inderste del, ind mod midten af låget, lægges en rosa-beige skygge. Farverne tones blidt sammen, og der afsluttes med sort mascara på vipperne. Evas bryn er flot formede i forvejen og markeres derfor kun let med lidt brun farve. Lidt rosa blush under kindbenet og brunlig-rosa farve på læberne giver et feminint touch.
De fik også en makeover med FEMINA - se flere flotte forvandlinger her
DE 3 BEDSTE FRA SENSAI
1. Med en lækker rouge i makeuptasken kan man hurtigt friske ansigtet op. Cheek Blush CH 03 består af tre silkebløde rosa nuancer, 325 kr.
2. En mascara er en musthave – også selv om man kun bruger et minimum af makeup. Mascara 38 C M1 modstår tårer og fugt, men kan faktisk vaskes af med 38° varmt vand, 195 kr.
3. En øjenskyggepalet med den rette sammensætning af farver er god at skabe dit eget personlige look med. Eye Shadow Palette ES13 indeholder 3 blide brune nuancer og en matchende eyeliner, 345 kr.
Adresser
Nümph, tlf. 7631 4300.
Fransa, tlf. 6315 8515.
Vadum, tlf.3325 1119.
Second Female,tlf.7027 1007.
Ilse Jacobsen, tlf. 4970 4176.
Pernille Corydon, tlf. 7475 0880.
Stine A, tlf. 6165 9132.
Pilgrim, tlf.6333 3333.
Kilsgaard, tlf.7026 1811.
Stylebutler, tlf. 3672 1642.
American Vintage, tlf. 3672 1642.
Pulz Jeans, tlf. 7698 1153.
Black Lily, tlf. 8749 3949.
Edith Ella, tlf. 3121 4232.
Stuhr, Købmagergade 7, 1150 København K, tlf. 3314 6284.
Oribe, tlf. 6180 9280.
Sensai, tlf. 4026 1911.