Stil
8. februar 2017DIY: 4 kreative tavler, du selv kan lave
Har du styr på, hvad du, manden og ungerne skal, og hvad I mangler i køleskabet? En praktisk tavle giver et godt overblik og hjælper med at holde styr på familielogistikken. Her er 4 kreative tavler – vælg den idé, der matcher jeres behov, og kast dig ud i et DIY-projekt. Det er nemmere, end det ser ud til ...
Af: Signe Munk Lund

Af Pernille Albers Foto: Skovdal & Skovdal/Lena Staal

Kork og klemmer
En hurtig måde at lave en opslagstavle på er ved at købe en korkplade. Pimper du den med metalplade i trådmønster, får du dit helt eget cool udtryk. Du skal bruge: - Tyk korkplade - Metalplade med huller (messing) - Messingkroge - Forskellige klips - Messingæske Sådan gør du: Bor din korkplade op på væggen. Klip en metalplade i den størrelse, du ønsker. Brug en pladesaks, der kan klippe i metal. Bor metalstykket på korkpladen – lad det sidde med en anelse afstand, så klips kan stikkes ind under kanten. Montér klips og evt. en lille beholder til blyanter. På billedet: Korkpladen er købt på Kork24.dk. Metalplade og små messingophæng er fra Bauhaus. Lampe fra Made by U. Messingæske og -klemme fra Bloomingville. Sorte klips, messingkontorklips, vase og metalsaks fra House Doctor. Den orange kande er et loppefund. Æsker fra Hay. Væggen er malet med farven Kora 0540-y75r og bordpladen med Quartz Pink 2493, begge fra Jotun.
KALENDER PÅ KROG
Brug clipboards til at lave en kalender til hele familien. Hæng dem op et centralt sted i huset, så I har styr på, hvad I hver især går og laver. Du skal bruge: - Clipboards - Metalstang - S-kroge - Kalendersider (én pr. måned. Kan printes fra nettet) Sådan gør du: Montér S-kroge på dine clipboards. Hæng en stang på væggen, hvor clipboardene kan hænge. Print kalendersiderne ud – ét ark pr. familiemedlem eller ét ark pr. måned. Placér dem i clipboardene. På billedet: Malet Y-stol fra Wegner. Kasser fra Hay. Clipboards fra Ferm living. Metalstang og S-kroge fra House Doctor. Væggen er malet med Peach 0530-y45r fra Jotun.
MAGNETER PÅ TAVLEN
Der findes et hav af tavlelakmalinger, som du kan skrive med kridt på. Kombinerer du det med magnetmaling, har du en tavle med flere funktioner. Du skal bruge: - Blød masonitplade - Magnetmaling - Tavlelak - Magneter Sådan gør du: Mal først masonitpladen med magnetmaling – gerne 2-3 gange. Mal derefter med tavlelak, til den dækker pænt og jævnt. Lav evt. dine egne magneter, eller køb nogle dekorative nogle, der pynter på tavlen. På billedet: Flower Pot-lampe fra &tradition. Kuglepensholder fra Hay. Magnetmaling og tavlelak er købt i Foliehuset.dk. Messingspray fra Bauhaus.