Makeover: Farver skaber din stil
Foto: Stig Lerche · Hår: Salon Zisar/Lone Makeup: Lancôme/Karina
Charlotte fik en makeover med FEMINA
Hvem: Charlotte Sæther Pedersen, 39 år, fra Kalundborg.
Tøjstørrelse/højde/vægt: 38/163/62.
Stil: Afslappet.
Børn: Tre børn på hhv. 14, 10 og fem år.
Fritid: Glad for spændende koncertoplevelser.
Job: Ernæringsassistent.
Kunne du også tænke dig en total makeover med FEMINA? Så se her, hvordan du gør
3 gode tip til Charlottes stil:
1. Dine skuldre vil syne smallere, hvis du vælger bluser i et let og blødt materiale.
2. Flere lyse farver og mønstre i din nye garderobe vil passe flot til din hudtone og din nye hårfarve.
3. Bare spring ud i kjole og nederdel. Du har flotte ben, så de skal da vises frem.
Makeup-råd fra Lancôme
Charlotte bruger kun mascara til daglig, men vil gerne lære at lægge en flot makeup. Karina fra Lancôme starter med at fordele et serum samt en fugtgivende dagcreme i ansigtet. Concealer lægges under Charlottes øjne for at lysne, let dækkende foundation duppes i hele ansigtet, og blush lægges på det højeste punkt på kindbenet for at give glød til ansigtet. Øjenmakeuppen i kakifarver og lyst pudder fremhæver Charlottes brune øjne. En mørk kakifarvet eyeliner tegnes langs øverste og nederste vippekant for at skabe et mere intenst look, og til slut lægger Karina sort mascara på vipperne. Brynene tegnes let op med en brun øjenbrynsfarve, og læberne fremhæves med en smuk koralfarvet lipgloss.
Makeup-tip
Rens din hud morgen og aften, og brug en god natcreme med masser af fugt.
De 3 bedste fra Lancôme
1. Den rigtige mascarabørste giver lange, fyldige vipper uden at klumpe. Lancômes Hypnôse Volume-a-portér Mascara er god til korte vipper, da den er nem at styre og deler vipperne, 255 kr.
2. Lipgloss giver farve og beskytter læberne med fugt og glans. Juicy Shaker fra Lancôme skal rystes godt før brug, da den indeholder olie. Fås i 14 forskellige farver og dufte, 175 kr.
3. Brug et renseprodukt, så huden altid fremstår smuk og med glød. Eau Micellaire Douceur 3-i-1-renseprodukt til ansigt, øjne og læber, 255 kr.
Frisøren anbefaler
Charlotte har et fint, naturkrøllet hår med udvoksninger og begyndende grå nuancer. Lone fra Salon Zisar farver håret i bunden for at dække udvoksningen og lægger derefter lyse striber for at give håret lidt spil. Dernæst klippes håret i en kort page med lette etager, lidt kortere fortil for at få håret til at syne kraftigere og mere eksklusivt.
Frisørens tip
Et naturkrøllet hår kræver masser af fugt for ikke at komme til at se tørt ud.
DE FIK OGSÅ EN MAKEOVER MED FEMINA - SE FLERE FLOTTE FORVANDLINGER HER
Frisør Salon Zisar, Pilestræde 48 , 1112 København K., tlf. 33930315
Saint Tropez, tlf. 49707600
Sanne Nordahn, tlf. 26405325
Nome, tlf. 70221545
Ilse Jacobsen, tlf. 49704176
Profil Optik, tlf. 36888686
Soyaconcept, tlf. 73121640
Fonnesberg, tlf. 98181133
Kranz, tlf. 20470688
Eva & Claudi, tlf. 86336190
Christina Jewelry &Watches, tlf. 36302306
Tommy Hilfiger, tlf. 70221545
Plus Fine, tlf. 70220701
Blue Sportswear, tlf. 20608699
Culture, tlf. 96600700
B. Young, www.byoung.com