Renée: Kontrol kan ødelægge vores dømmekraft

For nogle år siden flyttede vi ind til byen, og i den forbindelse købte jeg en ny bil. Sådan en lillebitte praktisk og relativt billig Fiat 500, der kan parkeres anywhere. Sardinen kalder jeg den, fordi taget kan rulles til side som låget på en konservesdåse. KAN KOMME IND I ALLE HULLER Nå, men Sardinen er lige til at smide ind i alle de parkeringshuller, de store biler ikke kan være i. Med andre ord: perfekt til bykørsel og parkering. Jeg købte den som ny, og det var første gang i mit liv, jeg købte en ny bil. Men ny var den, og det var funktionerne i den så også. Sardinen taler til mig, eller rettere: kommanderer med mig. Når jeg for eksempel glemmer at spænde sikkerhedsselen, før end jeg kører ud fra kantstenen, går den øjeblikkelig i hyle-mode. Og den holder ikke kæft igen, før jeg har spændt selen. Det er ikke sådan, at bilstemmen lige gør mig opmærksom på forglemmelsen og så ellers overlader beslutningen til mig, næ, den vil bestemme, også selv om jeg for eksempel kun skal køre 300 meter for at parkere et andet sted. Stemmen er totalt diktator-agtig og rent ud sagt pisseirriterende, for sådan en bette sardindåse at være. LÆS OGSÅ: Renée: Værn om dine veninder MODSTRIDENDE OPLYSNINGER GØR MIG USIKKER Der er også en anden funktion, som jeg ikke er så vild med: Bilen ”hjælper” mig med at parkere ved at bippe vildt højt, når jeg bakker. Først er det et lille langsomt bip, men så sætter den både tempo og lyd i vejret, jo tættere jeg kommer på bilen bagved. Og problemet er, at den begynder at bippe hurtigt og højt, når jeg stadig har ret god plads til at komme ind på. Det stresser mig helt sindssygt, fordi jeg tror, jeg er ved at køre ind i bilen bag mig, selv om jeg i spejlet vurderer, at der er fint med plads. Når jeg får de modstridende oplysninger, bliver jeg usikker, mister fokus og bliver i tvivl om, hvem jeg skal stole på – mig selv eller bilen? Og det værste er, at ”hjælpe”-funktionen har gjort mig dårligere til at parkere! Det er da ret kuriøst, at en sikkerhedskontrol, noget, der skulle få mig til at slappe af i sikker forvisning om, at noget andet havde taget styringen, gør det modsatte ved mig. Hmm, måske er det bare sådan, vi får det, når vi bliver kontrolleret og overvåget – en lille frygt for at gøre noget forkert, der har den bivirkning, at vi bliver dårligere til at udføre den handling, der bliver overvåget og kontrolleret? Kærlig hilsen Renée Skriv til FEMINA, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Renée mener”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.