Stil
5. september 2016

5 gode råd, når du skal bygge nyt køkken

Et nyt køkken er som regel en større omgang der både tager tid og koster en del penge. Derfor kan det være en god idé inden du går i gang, at sætte dig ind i budget, planlægning og hvilke køkken du skal vælge. Vi har lavet 5 gode råd til dig, der skal lave nyt køkken
Af: Jackie Bertelsen/Jackie-B og Signe Munk Lund
køkken

Foto: Mette Wotkjær

Følg disse 5 råd, når du skal bygge nyt køkken

1. Få styr på budgettet

Det første skridt på vejen mod et nyt køkken. Hvor mange penge vil/kan du bruge det? Skal du lave noget af det selv, eller skal det være en helt færdig løsning? Lav et realistisk budget, og husk en buffer til uforudsete poster.

2. Valg af køkken

Overvej materialer i forhold til, hvem du er, ikke hvem du gerne vil være. Gør du tit hele køkkenet rent? Roder du meget? Hvor meget har du lyst og energi til at vedligeholde? På den måde kommer man tættere på det, som man har brug for, og ikke det, som blot er pænt, første gang man ser det. Husk at tage højde for alle de kedelige, men vigtige ting som sokkel, ventilation, køkkenbordshøjde, arbejdslys, bordplade, placering af hvidevarer, stikkontakter, opbevaring osv. SE OGSÅ: Den store køkken-guide

3. Hvidevarer

Gør dit behov for hvidevarer klart. Der er ingen grund til at betale for funktioner, du ikke mangler eller bruger.

4. Planlægning

Selvom man ikke kan planlægge sig ud af alt, så kommer man langt med at have styr på de grundlæggende ting. Sørg for at have en garanteret leveringsdato på moduler og låger. Åbn kasserne med modulerne i god tid og tjek, at du har fået alt det rigtige, så det kan nå at byttes, hvis der er fejl. Husk at booke håndværkerne i god tid, så byggeprocessen ikke bliver forsinket af travle håndværkere.

5. Nedrivning

Det tager overraskende lidt tid at rive et køkken ned og fjerne fliser fra væggen. Hvad der derimod sluger tid, er overraskelserne, der kommer ved at fjerne ting, man ikke selv har sat op. Husk at sætte lidt tid af til at gøre gulv og vægge klar. SE OGSÅ: Guide - Pift dit hvide køkken op Har du brug for inspiration til dit nye køkken, så klik her og bliv inspireret

Læs mere om:

Læs også