Mad
20. oktober 2016Garam marsala-kylling med bagt butternutsquash
Partér kyllingen med en skarp køkkenkniv – eller snyd lidt og køb en pakke kyllingelår. Her får du opskriften på garam marsala-kylling med bagt butternutsquash
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Garam marsala-kylling med bagt butternutsquash til 4 personer
Tid: 20 minutter. Ovntid: 30 minutter DET SKAL DU BRUGE 1 hel kylling (eller 8 kyllingelår) 1 spsk. rapsolie 2 spsk. garam masala (f.eks. fra Santa Maria) salt og friskkværnet peber BAGT BUTTERNUTSQUASH 1 butternutsquash 3 spsk. rapsolie 2 spsk. flydende honning 2 spsk. sorte sesamfrø salt og friskkværnet peber SALAT MED RISTET RUGBRØD 1 hjertesalat ½ agurk rapsolie 3 skiver rugbrød PRØV OGSÅ: Ovnstegt kylling med hvidløb og rodfrugterOpskrift - sådan laver du garam marsala-kylling med bagt butternutsquash
1. Tænd ovnen på 180°. Del kyllingen i 8 stykker, og fordel dem på en rist, der passer over et ovnfad. Rør olie med garam masala, salt og peber, og sæt blandingen til side. 2. BAGT BUTTERNUTSQUASH: Flæk butternutsquashen, og fjern kernerne. Skær skrællen af, og skær butternutsquashen i grove stykker. Vend dem med olie, honning, sesamfrø, salt og peber, og fordel dem i ovnfadet, som skal stå under kyllingen. Hæld garam masala-marinaden over kyllingen, så den også drypper lidt ned på butternutsquash-stykkerne, og bag kylling og butternutsquash i ovnen i ca. 30 minutter. 3. SALAT MED RISTET RUGBRØD: Skyl og pluk salaten. Skræl agurken, og skær den i stave. Bland agurk og salat, og dryp med olie. Skær rugbrødet i små tern, og rist dem sprøde i lidt olie på en pande. Drys rugbrødet over salaten, og servér sammen med kylling og bagt græskar. TIP: Byt evt. butternutsquashen ud med søde kartofler.Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Bagt laks med yoghurtcreme og hvedekernesalat - få opskriften her
Onsdag: Koteletter i tomatsauce med sprøde bønner og ris - få opskriften her
Torsdag: Minestrone med kylling, pak-choi og pesto - få opskriften her
Fredag: Spareribs med øl, rodfrugtmos og sprøde kål - få opskriften her