Stil
2. november 2016

Klassiske færøske strikkemønstre i moderne fortolkning

Færøsk strik blev med ”Forbrydelsen” og Sara Lund en verdensomspændende succes og har med ét gjort færingernes trøje til et velkendt symbol i modeverdenen. Men den færøske strikketradition er ikke kun et modelune. Den har dybe rødder i den vilde færøske natur, og den lever videre i de utallige strikkeklubber, hvor færøske kvinder fører håndværket videre til nye generationer. Bogen udkommer den 3. november 2016
Af: Helle Rosenkrantz
https://imgix.femina.dk/media/article/1644-faeroesk-strikkebog-omtale.jpg
Strikdesigner Svanhild Strøm og hendes mor, Marjun Biskopstø, har ladet sig inspirere af Færøernes strikketraditioner og samlet de smukke mønstre i bogen Færøsk strikkebog. En moderne og rigt illustreret strikkebog fuld af klassisk strik baseret på de traditionelle færøske mønstre. Bogen indeholder bl.a. 30 smukke, nutidige sweatere til mænd og kvinder – børn og voksne. En stolt tradition Forfatterne til Færøsk strikkebog læner sig op af den færøske skrædder, Hans M. Debes arbejde. I begyndelsen af forrige århundrede opdagede han, at mange af de traditionelle mønstre var på vej til at gå i glemmebogen, og han rejste derfor rundt på øerne og indsamlede strikkemønstre til alt fra sømandssweatere til huer og sokker. Det resulterede i bogen “Føroysk Bindingamynstur”, som udkom i 1932. I dag kender alle færinger Hans M. Debes og bogen sælges stadig på Færøerne den dag i dag. Færøsk strikkebog nyfortolker mønstrene i Hans M. Debes bog og er dermed et vidnesbyrd om en stolt tradition. Inspiration fra den rå færøske natur Færøsk strikkebog er en guldgrube for strikkeentusiaster på alle niveauer – både begynderen og den mere garvede vil finde inspiration til nye projekter. Bogen er fyldt med smukke trøjer, huer, strømper og hjemmesko – inspireret af den færøske historie og de stærke kvinder, der bebor de grønne øer. Færøsk strikkebog er rettet mod alle mode- og strikkeinteresserede, og er samtidig fyldt med smukke billeder fra den rå færøske natur og det omgivende blå hav. Færøsk strikkebog af Svanhild Strøm & Marjun Biskopstø udkommer den 3. november 2016 på Strandberg Publishing A/S
strik

Læs også