Tine Bendixen: Mere fest i hverdagen!
Jeg havde virkelig ikke brug for det: Et mageløst vintage bling-bling-smykkesæt med hvide og grønne snyde-diamantsten fra sådan cirka 1950’erne. Det bestod af et enormt og meget prangende collier – det kunne snildt dække begge mine kraveben – øreringe på størrelse med barnehænder og en glitrende ring, der i en snæver vending kunne agere diskokugle på et større provinsdiskotek. Hver især var delene allerede alt for meget, så forestil dig lige at have det hele på samtidig ... Sættet lå og skreg efter mig i en montre i en vintagebutik. Det kostede kassen. Min 16-årige datter sagde: ”Du køber det ikke, vel mor?”. Det gjorde jeg.
”Hvornår vil du gå med det?”, spurgte hun, da vi kom ud på gaden igen med ”juvelerne” i en genbrugspose fra konditoriet La Glace. Virkelig godt spørgsmål. For det vidste jeg selvfølgelig ikke rigtig. Det sæt kræver en guldrandet invitation til et royalt hofbal eller en Oscar-gallafest i Hollywood eller noget virkelig vildt med privatfly til en hemmelig luksusfest for 200 udvalgte og glamourøse gæster på en eller anden trope-ø ejet af en flamboyant milliardær, og jeg regner ikke med at være på gæstelisten nogen af stederne.
Jeg købte det bare ... fordi. Men når jeg nu tænker efter, købte jeg det måske, fordi det talte til min indre femårige udklædningsprinsesse. Jeg er barn af 1960’erne, min mors smykkeskrin rummede sære reproduktioner af smykker fra vikingetiden og en rød træperlekrans.
LÆS OGSÅ: Spred lidt kærlighed
Men jeg købte det især i en slags trods, fordi jeg ret konsekvent, når jeg tager bussen eller S-toget eller står i en supermarkedskø, får det indtryk, at grå, sort, brun og fornuftig er, hvad der bedst betegner danskernes påklædning. Verdens lykkeligste befolkning er samlet set mest af alt en mellemgrå masse, er det egentlig ikke underligt? Vi er simpelthen så lykkelige, at vi går i ét med tapetet. Jeg keder mig i mine øjne. Jeg er lige kommet hjem fra Sri Lanka, hvor farver i påklædningen tilsyneladende er lige så vigtige for mennesker som ilt. De er faktisk også lige så livgivende som ilt! Det var måske i virkeligheden dér, det gik op for mig: Jeg drømmer om mere fest i hverdagen.
Kender du Iris Apfel? 95-årigt amerikansk stilikon, der lever efter mottoet: More is more, less is a bore – hun er med andre ord ikke minimalist, hun gi’r den max gas tøjmæssigt, og hendes konstant skiftende briller er ofte på størrelse med cykelstel. Og forleden mødte jeg den danske modeskribent Lotte Freddie iført pink bukser, rødt lakbælte og pink og rød top og matchende læbestift selvfølgelig. Hun er 81 år. Tak til de skønne kvinder, der insisterer på at skride fandenivoldsk hele vejen igennem livet med humor, værdighed, fantasi og stil. Fordi de minder os om, at tøjpolitiet ikke findes – kun inde i os selv. Jeg er selv 55 år og nej, man bliver ikke for gammel til noget som helst, hvad påklædning angår, alder er simpelthen ingen undskyldning for at vælge fra de kedelige hylder i klædeskabet eller fra de sikre, ufarlige og lige så kedelige hylder, når man er ude at købe nyt. Mere fest i hverdagen! Hvorfor egentlig ikke?
Det er simpelthen en principbeslutning: Jeg starter på mandag. Når jeg har HELE sættet på samtidig, ligner jeg et juletræ, og selv i december er det trods alt for meget, men sådan en mørk og sur mandag morgen må da være oplagt til collier, ikke?
Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på redaktionen@femina.dk
Læs andres indlæg og få mere info her