Skønhed
27. december 2016

Festmakeup: Sådan får du de kendtes look

Et dramatisk look med markante øjne eller fokus på røde læber? Det er nu, du skal kaste dig ud i at lægge en flot festmakeup. Vi giver dig tips til det perfekte look til sæsonens fester
Af: Pernille Buhl
festmakeup

Foto: All Over

SÅDAN FÅR DU LOOKET MED FESTMAKEUP SOM 3 KENDTE DANSKE KVINDER

Skuespiller Birgitte Hjort Sørensens makeup-look er enkelt og med markerede øjne. Huden har en sund, naturlig glød.

https://imgix.femina.dk/1651-festmaekup-1.jpg
Hud: Udgangspunktet er en smuk og naturlig hud. Massér din ansigtscreme ind i huden, så du får blodcirkulationen i gang – det giver en flottere glød. Læg mineral-foundation fra Tromborg, som indeholder lysreflekterende partikler, der giver den flotteste hud. Læg en highlighter på kindbenet og en varm blush på æblekinden. Øjne: Brug en øjenbrynsblyant til at markere dine bryn ved at udfylde eventuelle huller og give karakter og fylde. Brug en flydende eyeliner helt nede i den øverste vippekant, læg den tykkest i den yderste øjenkrog og helt tynd i den inderste. Hold looket stramt og rent ved at undlade at bruge mascara eller liner under øjet, men giv den gas med mascara på de øverste vipper. Afslut med en lækker læbepomade eller en letfarvet gloss. 1. Guerlain hos Sephora, Metorites Perles De Legendes, 470 kr. 2. Estée Lauder Brow Multitasker, 195 kr. 3. Mac Warm Soul Mineralize Blush, 210 kr. 4. By Terry hos Sephora Baume de Rose Lip Care, 185 kr. 5. Tromborg Mineral Foundation, 360 kr. 6. Sandstone Scandinavia Liquid Liner Pen, 149 kr. SE OGSÅ flere guides til festmakeup: Guide til smokey eyes: Sådan gør du Sund, frisk hud, lysende øjne og røde læber er en sikker vinder – som her hos model Helena Christensen.
https://imgix.femina.dk/1651-festmaekup-2.jpg
Hud: Giv din hud rigtig meget fugt, og læg herefter en meget let dækkende foundation, f.eks. Le Cushion Encre De Peau fra YSL, der giver det lækre, friske look, uden at føles tung og masket. Læg lidt highlighter på kindbenet og derefter lidt ekstra af det skønne gyldne pudder på æblekinden. Træk det lidt op mod kindbenet. Øjne: Enten kan du nøjes med mascara og ingen øjenskygge, eller du kan vælge en helt lys og let skygge til hele øjenlåget. Læber: Til nytår vil det være superflot at vælge en lidt mørkere rød end den klassiske. Start med at tegne hele læben op med en lipliner, der giver længere holdbarhed og mere intensitet i farven, og så kan du bedre holde selve læbestiften inden for kanterne. 1. Bobbi Brown Highlighter/Bronzer, 385 kr. 2. MAC Cosmetics Mineralize Skinfinish Highlighter, 250 kr. 3. MAC Cosmetics-læbestift, 165 kr. 4. MAC Cosmetics Pro Longwear Lip Pencil, 170 kr. 5. Le Cushion Encre De Peau fra YSL, 410 kr. LÆS OGSÅ: Din guide til smukke øjenbryn Filminstruktør Susanne Bier ser altid lækker og sofistikeret ud på den røde løber, og hendes makeup er spot-on.
https://imgix.femina.dk/1651-festmaekup-3.jpg
Hud: Få en lækker hud med en dejlig glød. Brug en mediumdækkende foundation oven på en godt fugtmættet hud. Herefter lægger du en diskret highlighter på dit kindben – den skal kun ses, når lyset rammer rigtigt. Giv kinderne lidt farve med en frisk blush. Øjne: Læg en lys øjenskygge på hele øjenlåget, og brug den overskydende farve under øjet, så du kommer hele vejen rundt. Med en mindre pensel lægger du en mørk øjenskygge – brun, sort, grå eller en helt anden farve – fremgangsmåden er den samme. Læg den mørke skygge på helt nede ved vippekanten, og blend den så langt op på øjenlåget, som du synes er pænt. Tykkest ude i den yderste øjenkrog og tyndest i den inderste. Brug eventuelt en kohlliner til at lave en helt tynd streg yderst i øjenkrogen, og for et helt intenst look kan du bruge eyelineren på den våde vippekant, både oppe og nede. Afslut med et godt lag mascara og en klar, lækker gloss på læberne. 1. Sandstone Scandinavia Highlighter, 149 kr. 2. Estée Lauder Pure Color Envy Sculpting Blush, 320 kr. 3. Mac Cosmetics Spellbinder Shadow, 165 kr. 4. Sandstone Scandinavia øjenskygge, 129 kr. 5. Clinique Superbalanced Silk Makeup Foundation, 255 kr. 6. Dimensions de Chanel Mascara, 260 kr.

Læs også