Derfor er TV-serier den nye parterapi

Et afsnit mere? Min kæreste kigger på mig, mens kendingsmelodien sætter i gang. Er det begyndt at blive lyst udenfor? Jeg ser ikke på uret, men nikker bare og lægger mit hoved ind mod hans skulder, så vi sammen igen kan se Tony Soprano køre bilen ind i indkørslen og stige ud. Yes! Endnu en time med Tony.

Vi er faldet. Pladask. In love. Det er ham og mig og Tony, så snart vi har chancen. Er jeg ude med veninderne, kan han sende en sms og spørge: ”Kommer du ikke hjem lidt tidligere, så vi kan ..?”. Og jeg får gispende fremstammet til veninderne: ”Nå, men jeg må også tænke på at komme hjemad ..,” og skynder mig skrupelløst hjem til vores hellige treenighed: Han og jeg – og Tony.

Det er mange år siden nu, og vi har datet Tony flere gange efter det. Ikke bare ham – der har også været McNulty, Dexter, Nancy Botwin, Frank Underwood. Og altid er forholdene blevet indledt med forsigtig nysgerrighed (kunne det her mon være noget for os?), før en sitren har bredt sig (bingo!) til velbehag (treenighed) i en intens periode, hvorefter vi igen er gået på jagt efter nyt bytte.

Jeg taler selvfølgelig om seriekigning. Bingewatching – af den type, du helst laver sammen med den, du er glad for. Nu er der også blevet forsket i det. To nye studier lavet ved University of Aberdeen og publiceret i Journal of Social and Personal Relationships antyder nemlig, at det, jeg og min kæreste oplever sammen med vores fælles seriefigurer, er godt for vores parforhold. På samme måde som at læse samme roman for undervejs og efterfølgende at kunne dele fortolkningen af begivenheder og personligheder vil det at dele seks sæsoner af ”Sopranos” skabe et bånd mellem mig og kæresten og være vigtigt, fordi det er noget, vi gør sammen. Det er særligt par, som ikke har fælles socialt netværk, der oplever denne effekt, siger studierne.

LÆS OGSÅ: Beverly Hills 902010: Sådan ser stjernerne ud i dag

VI BRUGER HOVEDET – SAMMEN

– TV-serier er efter al sandsynlighed den nye parterapi, proklamerer Cecilie Asker, TV-anmelder og kommentator i den norske avis Aftenposten.

– Jeg er selv vældig interesseret i kultur, men det er krævende at få det til at passe ind i hverdagen. Familien A/S har altid førsteprioritet. Og da bliver man indimellem lidt ... trist, siger hun og understreger at serie-parterapien selvfølgelig ikke er beregnet til par med dybe problemer.

– Det at gøre ting sammen som par er vigtigt. Det er det fine ved serierne, de giver os et frirum til at snakke om andet end bleer. Vi får brugt hovedet – og tilmed inden for hjemmets fire vægge uden at planlægge en hel masse, bare sørge for, at ungerne er lagt. Er det en god dag, kan vi tilmed åbne en flaske vin, du behøver ikke engang at dresse op, bare slæng dig i hyggebukser i din egen sofa, pointerer Cecilie Asker fornøjet.

Der er et stort serieunivers derude for par. For hvor biograffilm ofte henvender sig til det mandlige publikum på den ene side, og det kvindelige på den anden, taler de store TV-dramaer og serierne til begge køn og flere generationer.

Og fællesskab styrker jo som bekendt forholdet. 79 kroner om måneden for Netflixmedlemskab, det er billig parterapi, konstaterer Aftenpostens anmelder.

BEDST AT SE I TRÆK

For dig, som rynker lidt på næsten og hellere synes, vi bør søge imod verdenslitteraturen for at finde referencer: I dag henter man kulturel kapital inden for serielandskabet, siger Helle Kannik Haastrup, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun fortæller, at da HBO som de første indførte TV-serier, der henvendte sig til en smal gruppe af befolkningen, foretog de også en kulturel opgradering af det univers: Karaktererne blev mere sammensatte, manus blev mere komplekst (gerne med samfundskritiske temaer), og når handlingen fik lov at udspille sig over tid og gennem flere episoder og sæsoner, kunne de lægge direkte op til, at vi trykkede ”næste” efter hvert afsnit.

– Det giver faktisk mest mening, hvis vi ser hele sæsonen ud i ét og kan huske det, der sker. Det giver større payoff, end hvis vi venter en uge på næste episode, forklarer Helle Kannik Haastrup.

Dermed satte også kultureliten sig til bords. TV-serier blev noget, man skulle se.

– I dag er det sådan, at der er en del TV-serier, du må se for at være opdateret. Jeg tror, det må have været lidt hårdt at gå til middagsselskaber i løbet af året, hvis du hverken har set ”House of Cards”, ”Game of Thrones” eller ”Skam”, siger TV-anmelder Cecilie Asker.

LÆS OGSÅ: Redaktionen indrømmer: Her er de tv-serier, vi ikke vil gribes i at se

Binge-watching betyder...

... at man ser flere afsnit eller måske endda hele sæsoner af samme TV-serie i ét stræk. Det kan sammenlignes med et filmmaraton og er især blevet populært, efter at streamingtjenester som Netflix og HBO har gjort det muligt, at man kan se sine favoritserier, når og hvor man vil.