To kvinder om sundhed: Sådan fandt vi balancen

Kostekspert Lene Hansson: På tre måneder tabte jeg 20 kilo

Som ung havde kostvejleder Lene Hansson store problemer med maven, hvilket hun mener skyldtes indestængte følelser bl.a. som en konsekvens af at være adopteret. Senere kæmpede hun med eksem, overvægt og allergi. For hende blev en kostændring begyndelsen på løsningen.

– Da jeg blev født, ville min mor ikke have mig. Hun var 19 år og var blevet gravid med en jævnaldrende mand, der havde en anden kæreste. De første tre måneder af mit liv lå jeg alene, så kom jeg på børnehjem. Da jeg var omkring et år, blev jeg så adopteret af min mor og far. Dem voksede jeg op hos i Vallensbæk. Det var først, da jeg var voksen, jeg fandt mine biologiske forældre gennem diverse registre. Jeg havde kontakt med dem i nogle år, men det var svært. Min biologiske fars kone, som havde været hans kæreste, dengang jeg blev født, havde svært ved at acceptere mig. Og min biologiske mor lod nogle gange udadtil, som om jeg aldrig havde været bortadopteret, så mit forhold til dem blev aldrig rigtig godt og ukompliceret.

Hvordan levede du, inden du begyndte at gå op i sundhed?

– Jeg har altid haft problemer med maven, og særlig slemt blev det, da jeg var 14-15 år, og min mor blev indlagt på hospitalet. Her tror jeg, at den følelse af vrede og afmagt, jeg havde, satte sig i maven. Jeg udtrykte ikke mine følelser, og når man ikke gør det, sætter de sig i kroppen. Jeg fik senere konstateret det, der i dag hedder irritabel tyktarm. Dengang blev jeg rådet til at spise HUSK-pulver fortyndet i kartonjuice, hvilket bevirkede, at jeg i stedet for at have skiftevis hård og tynd afføring havde hård mave hele tiden, og det betød, at tarmen var irriteret hele tiden. Samtidig fik jeg det værre og værre i de efterfølgende år: Jeg havde ondt hele tiden, var oppustet, blev overvægtig, fik allergi, eksem, begyndende gigt og så videre. Kostmæssigt levede jeg også usundt. Jeg er vokset op med en far, der skulle have kød hver dag, og de eneste grøntsager, vi fik derhjemme, var udkogte kartofler, eller når min mor en gang imellem lavede suppe. Da jeg flyttede hjemmefra, levede jeg af ostemadder og franskbrød med hønsesalat, jeg drak ikke nok vand og spiste aldrig frugt eller grøntsager.

LÆS OGSÅ: 10 tegn på, du måske har et unormalt forhold til mad

Hvad blev vendepunktet?

– Da jeg var 22 år og arbejdede som stewardesse, var jeg involveret i et trafikuheld, hvor jeg fik skadet mine hofter. Det betød, at jeg sad derhjemme i 14 dage på smertestillende medicin. Og jeg tænkte over, at det på en eller anden måde var forkert: Jeg vidste jo, at jeg havde smerter, men kunne ikke mærke dem. Og det fik mig igen til at tænke over mit liv, og hvad jeg gjorde ved mig selv. Jeg vejede 20 kg mere end i dag, jeg dyrkede ikke motion, og jeg fejlede alt muligt. Der var noget, jeg gjorde forkert. Og så kom en kollega med bogen ”Fit for Life”, der dengang ikke var udkommet i Danmark. Den går kort sagt ud på, at man frem til klokken 12 kun må spise frugt, ikke må spise kød og stivelse på samme tid og helst helt skal undgå kød, mælkeprodukter og hvidt brød. Og sådan begyndte jeg at leve.

Hvad gjorde det ved dit liv?

– På tre måneder tabte jeg mig 20 kilo, jeg slap af med de fleste af mine maveproblemer og al min allergi og kunne droppe al min medicin. Da jeg kom op til lægen, sagde han, at alle burde gøre som mig. Og jeg spurgte ham: ”Hvorfor sagde du ikke, at det var det, jeg skulle gøre”, og så sagde han: ”Jeg er ikke kostvejleder”, hvilket gjorde mig vred. Folk skulle jo have at vide, hvor meget kosten betyder. Samtidig var jeg selv interesseret i teorien bag ”Fit for Life”, så jeg tog til USA og fulgte et kursus hos folkene bag bogen. Og så begyndte jeg at arbejde med principperne og skrive bøger. Senere tog jeg fat på min vrede og fik den forløst via terapi og Body SDS-behandlinger (kropsbehandlinger, red.). For mig har det mentale altid været 50 procent af min sundhed, det er også derfor, jeg i dag tilbyder en række forskellige behandlinger, for kosten gør det ikke alene.

Hvad er dit fokus i dag sundhedsmæssigt?

– Jeg lever stadig efter Fit for Life-principperne. De fleste dage starter jeg med en smoothie – i dag med bl.a. appelsinsaft, banan, avokado og hørfrøolie. Til frokost spiser jeg en salat og til aftensmad grøntsager – i dag med kylling til, fordi min søn kommer på besøg. Men jeg spiser da også en croissant, når der f.eks. er fødselsdag. For nogle år siden var jeg til et arrangement på Bornholm, hvor jeg drak et glas rødvin og spiste noget grillmad. Der kom en mand over og sagde, at han var dybt forarget over at se mig med den slags. Jeg kiggede på ham og sagde, at fanatisme ikke er godt for noget.

Yogalærer og forfatter Karen Pallisgaard: Det er kedeligt, men jeg trives med det

Det var yoga og meditation, der hjalp journalist og forfatter Karen Pallisgaard til at finde ro efter turbulente år med stress. I dag er hun aktuel med en bog, der bl.a. handler om gevinsterne ved det langsomme, rolige liv.

Hvad er din baggrund?

– Jeg er vokset op i provinsen med min mor og far og lillebror. Når jeg kigger tilbage, var det en god barndom, hvor det at være sund kom helt naturligt. Men da jeg blev ældre, skruede jeg gevaldigt op for det ydre tempo og præstationer og undertrykte mit forvirrede og følsomme indre og kom ud i nogle grimme situationer, som jeg ikke delte med nogen. Det føltes lidt som at leve i to forskellige verdener. Og det bliver sgu stressende på sigt.

Hvad blev vendepunktet?

– Det første var, da jeg som 28-årig var i Vietnam. Jeg havde på det tidspunkt et stressende job som redaktionschef, der var finanskrise, og det var i det hele taget ikke nogen god tid. Men i Vietnam så jeg nogle munke, der gik med sådan en ophøjet ro, og jeg tænkte, at det var det, jeg havde behov for. På nogenlunde samme tidspunkt blev jeg gennem mit arbejde inviteret på en yogarejse, så jeg kunne skrive om det. Det betød, at jeg sagde mit job op og i stedet fik job som sundhedsredaktør på femina, der passede meget bedre til mig og det, jeg interesserede mig for.

LÆS OGSÅ: Stress - her er faresignalerne, du skal tage alvorligt

Et andet vendepunkt kom, da jeg var i starten af 30’erne. Da var jeg i et ægteskab, som ikke var godt for mig, og som jeg skulle ud af. Samtidig blev min far syg af kræft. Jeg var i gang med diverse yogauddannelser, og hver en ledig linje i min kalender var fyldt ud med kaffeaftaler, ligesom jeg også gik ud hver weekend, selvom jeg mest af alt trængte til at være derhjemme. Og det var jo dybt ironisk, for jeg gjorde jo det modsatte af alt det, jeg havde lært af yogaen, men jeg kunne ikke efterleve det, fordi jeg havde så meget fart på. Resultatet var, at jeg brændte ud en dag. Jeg vågnede og kunne ikke mærke mine ben, og det endte med, at jeg måtte sygemeldes med stress og panikangst. Det førte til et livsændrende oprydningsarbejde i mig og mit liv, og dér startede min rejse med at udforske, hvordan man får ro på, som jeg så nu har udgivet en bog om.

Hvad gjorde det ved dit liv?

– Jeg sagde mit job op, så i dag er jeg selvstændig og lever bl.a. af at skrive bøger, holde foredrag og undervise i yoga. Jeg har fundet tilbage til naturen på den måde, at jeg ofte tager i skoven og sørger for at komme ud at gå i hverdagene, for hvis jeg ikke gør det, kan jeg mærke, at jeg bliver rastløs og klaustrofobisk. Derudover styrer jeg min skærmtid benhårdt. Jeg tjekker f.eks. ikke min telefon om morgenen, før jeg er på mit kontor. Jeg vil ikke kigge på telefonen, før jeg kigger på min kæreste eller datter. Jeg slår også wi-fi fra, når jeg skriver, så jeg ikke bliver afbrudt. Det er så sindssygt svært at finde den selvdisciplin. Jeg har heller ikke særlig mange aftaler længere. Hvis jeg for nogle år siden ville have set mit liv i dag, ville jeg have tænkt: Shit, det er kedeligt, Karen, og det er det måske også, men jeg trives bedst med det simple og rolige, har jeg måttet erkende.

Hvad går du i dag op i sundhedsmæssigt?

– At begrænse mig. Jeg er ved at lære at fatte, at jeg ikke kan nå eller tåle at smage på alt på livets store tag selv-bord. Det betyder også, at jeg dyrker yoga på en helt anden måde i dag end tidligere. I dag er jeg til de helt langsomme yogaformer som restorativ eller ren meditation, og jeg underviser selv i slow yoga. Det handler kun om at komme tilbage i kroppen og genlære noget så simpelt – men svært – som at trække vejret roligt. Ironisk nok er det dem, der tager sig tid til det langsomme, der ender med at være de mest effektive.