Brev til Renée: Fortiden truer mit ægteskab

Kære Renée Jeg bor sammen med min dejlige mand på 15. år, og vi har tre skønne børn. I dag er vi glade sammen, dyrker masser af god sex og har dejlige køkkensamtaler over rødvin. Men vi er også teenagekærester, og dengang var det noget mere turbulent. Utroskab, manipulation og løgne var en stor del af forholdet, og vi var lige gode om det. Vi gik fra hinanden i nogle år, men da vi mødtes igen og valgte hinanden, blev vi dog enige om at lade fortid være fortid. For to år siden begyndte min mand så alligevel at hive eksempler op af æsken. Han nævner flere ting, han mener, jeg har gjort, og som han ikke kan leve med. Han er meget vred, såret og kan slet ikke slippe det igen. Det udløser hver gang voldsomme, sårende og ubehagelige skænderier over mange dage. Når han er allermest vred, så hader han mig og siger, han ville ønske, jeg ville sætte ham fri. At han føler sig syg i sindet, er træt af at være vred hele tiden, og at hans ære er krænket. Vi har lige haft en ”tur” igen, havde derefter en lang snak og var meget tæt på at gå fra hinanden. Men valgte at vælge hinanden til, og han elsker mig utrolig meget ... men det har intet med tingene at gøre. Jeg ved, min mand er så bange for, at jeg sårer ham igen, at han nok ikke har åbnet helt op nogensinde. Det havde vi en snak om, og vi har nu givet os helt hen, lovet åbenhed og ærlighed – også i hjertet. Jeg er bare så bange for, det sker igen, og det er så hårdt hele tiden at gå med en angst og frygt for, at den anden skal forlade én. Jeg vil kæmpe for det her forhold med alt, hvad jeg har, men jeg har brug for hjælp, og jeg har også bedt min mand søge en form for hjælp, men det vil han ikke. Han er meget stolt, og han mener, ingen kan sige noget, der kan hjælpe. Jeg synes, det ville være så ulykkeligt, hvis ting, der skete for 25 år siden, skal ødelægge det liv, vi har sammen nu. Hvad kan jeg gøre for at holde hans hjerte åbent? Hvordan kan vi få fortid til at være fortid? Hilsen mig LÆS OGSÅ: Jeg er lykkelig gift, men har mødt min soulmate

Kære dig Hvor lyder det både smertefuldt og ulykkeligt, at din mand pludselig ikke kan slippe fortiden. Smertefuldt for jer begge to, tænker jeg – men på hver sin måde. Din mand går åbenlyst igennem noget følelsesmæssigt tungt lige nu. Noget, der handler om dig og jer to sammen for mange år siden, men måske også noget, der handler om andre ting? Hvad sker der i hans liv lige nu, som er medvirkende til, at de følelser får plads? Og hvorfor har han brug for at lade dem gå ud over dig, som han elsker? Måske er der sket noget i hans liv, som har aktiveret de gamle sår og traumer – måske handler det endda om noget, der ligger længere tilbage end jer? Og måske lader han det gå ud over dig, fordi han ikke selv forstår og kan rumme det, som fylder for ham? Det sidste er jeg ret sikker på er til-fældet. For når vi mennesker går i gang med at placere skyld, så handler det altid om indre ubehag, vi forsøger at komme af med. Den mekanisme kender vi alle sammen – og benytter den flittigt. Når noget gør ondt, forsøger vi at komme af med det. Og ofte går det ud over dem, vi er tættest på. Men det, at mekanismen fungerer sådan, gør det ikke nødvendigvis i orden. Og det er heller ikke i orden, at din mand skubber alle sine følelser over på dig og jeres ægteskab. Jeres ægteskab er godt, I elsker hinanden, og der har ikke været svigt de sidste 15 år, som der var i starten, og derfor mener jeg, at de følelser, der fylder ham lige nu, handler om ham og ikke om jer. At han ikke har lyst til at se en professionel, må være op til ham, men jeg tænker, det ville være en god idé for ham at tage fat i de ting, for det lyder, som om det er smertefuldt at være ham lige nu. Måske alderen også kan spille ind? Der sker bare ting med os, når vi nærmer os de 50. Vi er midtvejs, og tanken om at være lige så tæt på enden som på begyndelsen gør noget ved vores psyke. Måske er der ting i din mands liv lige nu, som er svære at forholde sig til for ham, og så er det de ting fra fortiden, han hænger sig i, fordi det kender han, det har I været igennem, og det kan han have sammen med dig – for så er han i det mindste ikke alene med dét? Du spørger, hvad du kan gøre, og dér må jeg sige, at det med at holde sit hjerte åbent, det kan kun vi selv gøre. Men hvor er det et klogt spørgsmål, for det er lige nøjagtig det, I er nødt til for at komme igennem sammen. Men din mand er den eneste, der kan sørge for at holde sit hjerte åbent, det kan du ikke! MEN – du kan holde dit hjerte åbent, og det vil hjælpe ham med at åbne sit. Du kan være kærlig i din måde at forholde dig til hans problemer på. F.eks. ved ikke at tage dem på dig, men vide, at de er hans, og at du kun kan stryge ham over kinden, mens han lider. Du kan rumme, at det er tungt at være ham lige nu. For det, der sker, når nogen, der er tæt på os, har det hårdt, er ofte, at vi ønsker at hjælpe dem med at få det bedre. Men når vi ønsker det, kan det for dem ofte føles, som om vi ikke kan rumme dem, og lige netop det med ikke at blive rummet bliver så endnu en smerte oveni! Lige nu er det tungt, men hold fast i, at du elsker ham, og at han elsker dig. Og snak, snak, snak om det, der er derinde, men lav en aftale om, at der ikke skal placeres skyld. ”Tag ikke af skyld-fadet”, som en af mine veninder altid siger, når det bliver sendt rundt – tak, men nej tak. Snak ud fra jer selv og af et åbent, kærligt hjerte. Kærlig hilsen Renée Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre. Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.