Annette sagde op, blev skilt og tog på motorcykeleventyr

Annette Birkmann havde blot rundet 30 år, før hun kunne sætte flueben ud for en hel tjekliste af opfyldte mål i livet. Hun var ikke blot færdig som jurist, hun havde også bygget videre på uddannelsen med en master og snart en titel som advokat. Et hus i Hellerup nord for København og et ægteskab rammede sammen med karrieren hendes hverdag ind. Problemet var bare, at intet af det fyldte kroppen med den boblende glæde, hun havde forventet.

– Alt, hvad jeg gjorde, var et springbræt videre, noget, der skulle overstås for at nå et mål, erindrer Annette. Målene blev nået, men lykken udeblev.

I den alder, hvor mange stifter familie og dyrker karrieren, tog Annette en drastisk beslutning. En dag printede hun separationspapirerne ud. Hendes mand underskrev dem uden at sætte sig imod. Og under en middag hos forældrene et år senere fortalte Annette, at hun havde besluttet sig for at sige sit job op. Moren kom hende i forkøbet og gættede på, at Annette nu ville ud og køre på motorcykel. Godt gættet! Netop barndomsdrømmen om at sidde bag styret på en motorcykel var dukket op i Annettes bevidsthed – nu var det planen.

Fandt glæden i en hospitalsseng

Det separerede par solgte huset, og med et nyerhvervet motorcykelkørekort i bagagen rejste Annette nu til Buenos Aires i Argentina. Befriet.

I Buenos Aires købte hun en seks år gammel hvid og sort BMW F 650 GS Dakar og gik derefter ulønnet i lære på et motorcykelværksted for at lære at vedligeholde motorcyklen. Den skulle blive hendes faste ledsager på det næste års rejse gennem hele Latinamerika. Målstregen var Los Angeles i USA.

Annette tvivlede ikke på sin beslutning, for hun vidste, at hun skulle prøve at leve sit liv helt anderledes – ellers ville det hele gentage sig. Men vejen gennem Latinamerika bød på mange bump – mentale såvel som dem på vejene.

Blot en uge inden hun efter planen skulle nå USA, ramte Annette et bump så voldsomt, at hun måtte afbryde turen. Et trafikuheld sendte hende på hospitalet i Mexico City.

– De første tre dage var en rædsel. Jeg ville ikke acceptere, at det var sket så tæt på målet. Men pludselig overgav jeg mig til situationen. Jeg opdagede en lykke over at ligge i den seng og spurgte mig selv: Hvordan kan det være, når jeg ikke har nået mit mål? Men jeg havde ingen ønsker om at være noget andet sted. Egentlig var jeg træt fysisk og psykisk over den lange rejse, og i den situation føltes det perfekt, at jeg fik hjælp til at gå i bad eller kunne ringe med en klokke og få mad, husker Annette.

Lykken er ikke styret af mål

Annette blev fløjet til Danmark, kom sig over ulykken og tog senere tilbage for at gennemføre rejsen. Men hun havde for længst fundet ud af, at lykken ikke skulle findes på målstregen. Derimod bor den inde i hende. Lige nu og her.

– Vi jagter glæden ved at opnå et mål. Ellers ville ingen løbe maraton, det er jo dybt ubehageligt. Men lykken findes i os hele tiden, den er blot maskeret af vores gøremål, mener Annette.

Hun har ikke nogen planer om at starte en ny karriere eller stifte familie. Siden sin rejse for 10 år siden har Annette holdt foredrag, skrevet bogen ”Rejsen til mig” om sit motorcykeleventyr og lavet kurser i at finde sin indre styrke.

– Jeg har sluppet tanken om, hvad det betyder for mit cv. Jeg gør de ting, som jeg føler glæde ved. Men min lykke afhænger ikke af, om mine ønsker går i opfyldelse, siger hun.