Her er Josephine Bergsøes sunde dag
Foto: Miklos Szabo
Josephine Bergsøe har overlevet kræft og især været fortaler for, at kræftramte kvinder kan være skaldede og skønne uden skam.
Den 46-årige guldsmed går også op i at leve sundt, og hun har særligt fokus på indre velvære. Til FEMINA fortæller hun, hvordan en typisk sund dag begynder.
- Med et kys. At være glad og let og nysgerrig på dagen er forudsætningen for alt godt. Helst efterfulgt af en løbetur, et stort glas Pukka-te, græsk yoghurt med mandler og rosiner, frisk frugt, scrambled eggs, manchego og til sidst en ordentlig café latte, lyder det fra Josephine Bergsøe, der tror på, man er sundest, når man griner sammen med andre mennesker.
Læs på søndag.dk: Lis Sørensen - sådan blev mine største hits til
Dyrker gerne meget hård motion
Hvordan motionerer du på en
Udover den store, sunde gang morgenmad, sørger Josephine Bergsøe for at spise mange små måltider i løbet af dagen og drikke en del hvid te.
- Til aften skal min kæreste gerne lave noget med fisk og helst åbne et par østers, mens jeg sidder og ser på og drikker et enkelt glas champagne, siger Josephine Bergsøe.
Hun går også op i at motionere - og det må gerne være rigtig hårdt.
- Optimalt dyrker jeg TwinSpirit Outdoor Training. Vi mødes på Vedbæk Station, og så løber vi ind i skoven og bliver tæsket igennem. Interval op og ned ad bakker, push-ups, lunges, squats. Skønt, fordi det foregår uden for året rundt, og fordi trænerne har så meget energi og styr på, hvad de gør, og fordi jeg ikke tror på, jeg vil overleve endnu en time - og alligevel gør det, forklarer hun.