Brev til Renée: Min kæreste vil ikke giftes ... med mig

Kære Renée

Jeg mødte min skønne kæreste for ca. seks år siden. Vi er i slut-40’erne og start-50’erne.

Vi flyttede sammen efter 10 måneder, har det super sammen og har siden første dag kunnet tale om alt.

Vi har hver især børn fra tidligere forhold, min kæreste har fire med tre forskellige, og jeg har tre med to forskellige.

En dag efter ca. to måneders bekendtskab kom vi til at tale om vores tidligere ægteskaber. Min kæreste blev skilt, og det var verdens undergang, selv om de ikke elskede hinanden.

Siden fik han en forlovet, som var til den psykopatiske side – kastede knive efter ham, klippede hans tøj itu, osv.

Jeg blev skilt, fordi min eksmand var psykopat, og det var et helvede at leve med. Vi talte om, om vi kunne finde på at gifte os igen, og det var vi begge enige om, vi godt turde, hvis det var kærlighed hele vejen igennem.

Min kærestes datter på snart 16 har aldrig kunnet lide mig, hun hader mig nærmest.

Jeg ved, det også handler om, at hendes mor ikke kan lide mig.

Det skal siges, at der gik fire år, fra de gik fra hinanden, til vi fandt sammen, og at han havde haft en kæreste før mig.

Jeg har altid sagt, at min kærestes datter er velkommen, selv om hendes meget dårlige opførsel over for mig ikke altid er lige sjov.

Der er mange ting, jeg har måttet affinde mig med, og det gør jeg gerne, da jeg er den voksne, og jeg ved jo godt, hun er blevet fortalt de værste ting om mig af sin mor.

Jeg ved, at vi ikke kan elske eller bryde os om alle, men jeg mener, man bør opføre sig ordenligt over for andre mennesker.

Hele denne smøre, fordi jeg bragte ægteskab på bane for nu knap et år siden, og så var udmeldingen fra min kæreste, at han ikke vil giftes.

Det har virkelig sat noget på spidsen for mig, for det er jo mig, han ikke vil giftes med – mig, som han har sagt har været den største kærlighed, han har haft, og det forhold, han har haft det bedst i.

Jeg er ikke i tvivl om hans kærlighed til mig ... eller er jeg? Handler det om datteren og eksen, der ikke bryder sig om mig ..?

Jeg har helt klart fået et meget stort tomrum i mit inderste og forstår ingenting. Det skal siges, at min kæreste ikke er i tvivl om min kærlighed eller om, at det betyder meget for mig endelig at have fundet den eneste ene og fuldende det med ægteskab.

Jeg er trådt et skridt tilbage, og det præger mig rigtig meget. Hvad gør jeg?

Den ellers altid så glade

Kære den ellers altid så glade

Jeg tænker, at to problematikker bliver blandet lidt sammen.

Den ene er, at du føler dig afvist, fordi din kæreste ikke ønsker at gifte sig med dig.

Det andet problem handler om hans datter, der ikke bryder sig om dig.

De to kunne godt hænge sammen på den måde, at det er, fordi hans datter ikke er glad for dig, han ikke vil giftes. Hvis det er sådan, så må udfordringen for dig være at vinde hans datters tillid og kærlighed.

Du har selv børn, og derfor kender du udfordringerne for børn, der skal acceptere bonusforældre, rigtig godt. Hvis det er dér, der skal sættes ind, kan du tænke over, hvad dine egne børn ville ønske fra en bonusmor, og måske begynde at gøre de ting sammen med din bonusdatter?

Jeg ved, det kan være svært med en teenagerpige på 16, og selvfølgelig skal man ikke finde sig i alt – men det er nok en god idé at glide af på konflikter og i stedet forsøge at finde ind til et eller andet, I to kan have sammen, hvis det er muligt?

Det må også være svært for sådan en pige at have tre søskende, som alle har andre mødre, og så skulle forholde sig til endnu en ”mor”.

Og han har haft en anden kæreste før dig, så for datteren kunne det se ud, som om det er nyttesløst at knytte sig til fars kæreste, fordi du måske snart forsvinder igen?

Jeg tænker, det er helt normalt, at hun siger fra over for dig, og at det måske intet har med dig at gøre.

Måske kan den tanke hjælpe dig, så du ikke ser hendes mangel på tillid og kærlighed til dig som noget personligt?

Men det, der presser sig mest på, som jeg læser dit brev, er, at din kæreste ikke ønsker at blive gift med dig. Du føler dig afvist og bliver i tvivl – vil han overhovedet dig så meget, som du vil ham?

Især må det være svært at forstå, når I har talt om ægteskab og om at I begge to godt turde vove pelsen igen, hvis det var kærlighed hele vejen. Er det så, fordi det IKKE er kærlighed hele vejen for ham?

Det er svært at vide, hvad din kæreste tænker.

Men måske var det en idé at få snakket noget mere om det.

Der må være en grund til, at han har det sådan, og måske har den grund slet ikke noget med dig at gøre? Måske handler det om, at han har prøvet at være gift, er desillusioneret og ikke ønsker at gøre det igen?

Måske handler det om tid?

Det kan være, han ikke mener, I har kendt hinanden længe nok endnu, eller at alle børnene skal være flyttet hjemmefra, før han igen kan overveje ægteskab?

Jeg synes, du skal forsøge at blive nysgerrig omkring hans bevæggrunde. Hvad er det lige nøjagtig, han tænker om ægteskabet?

Sidst, men ikke mindst tænker jeg, de følelser, hans afvisning har sat i gang i dig, er rigtig vigtige at tage alvorligt. For de handler måske lige så meget om, at du ikke ser dig som en, der er værd at elske og passe på, som de handler om den konkrete afvisning?

Du har jo også nogle negative erfaringer med kærlighed, så måske går hele din krop i alarmberedskab og bliver bange for ikke at blive elsket, når du får et afslag på ægteskab?

På den måde bliver der pludselig sat lighedstegn imellem at blive elsket og at blive gift, men sådan behøver det jo ikke at være. Som jeg læser dit brev, har du og din kæreste det for det meste bare virkelig godt sammen.

I kan tale om alt og betro jer til hinanden, så måske kan din kæreste hjælpe dig med at rumme de følelser, hans afslag sætter i gang inde i dig?

Det kan han gøre ved at lytte til dine frustrationer, din tristhed, utryghed og angsten for ikke at være elsket, og måske endda forsikre dig om, at du er elsket, og at han vil dig – han ønsker bare ikke at blive gift, i al fald ikke lige nu.

Lige netop dét er vigtigt at acceptere, for det med at tvinge ægteskab igennem tror jeg ikke er nogen god idé. Så vær god ved dig selv, find måder, du kan blive bekræftet i, han elsker dig på, og forsøg at give slip på idéen om, at ægteskab er lig med kærlighed.

Kærlig hilsen Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.

Meget mere Renée

Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.