Påskekage med chokolade og appelsin
Tid: 20 minutter. Bagetid: 30 minutter. Hviletid: 6 timer Antal personer: 12 DET SKAL DU BRUGE 200 g mørk chokolade med appelsinsmag 150 g smør 150 g kokos- eller rørsukker 5 æg 1 tsk. bagepulver 1 nip salt 1 springform, ca. 25 cm i diameter smør og kakaopulver til springformen PYNT 1 pakke orangegrene (fra Toms) 1 pose små påskeæg
PRØV OGSÅ: Gul påskekage med marcipan Opskrift - sådan laver du påskekage med chokolade og appelsin
1. Tænd ovnen på 175°. Smelt forsigtigt chokolade, smør og sukker i en gryde. Tag det af varmen, og lad blandingen køle lidt af. 2. Del æggene i blommer og hvider. Rør æggeblommer, bagepulver og salt i chokoladeblandingen i gryden, til dejen er jævn. Pisk hviderne stive i en skål, og vend dem forsigtigt i dejen med en dejskraber, til dejen er glat og ensartet. 3. Smør springformen, og drys med kakaopulver, så hele formen er dækket. Fordel dejen i formen, og bag den i ovnen i ca. 30 minutter, til kagen er netop gennembagt (tjek med tandstikker eller kniv). 4. Lad kagen køle af, og sæt den herefter på køl i mindst 6 timer, gerne natten over. 5. PYNT: Læg orangegrene i en krans på kagen, så de danner en rede, og fordel påskeæggene ovenpå.
PRØV OGSÅ: Lav selv de lækreste påskeæg - få 3 opskrifter her